Elsker du også kyskager? Og saltkaramel? Så skal du prøve disse marengs med saltkaramel. De ultimative kyskager! Smagen er helt i top, og så er de fantastisk nemme at lave. Så der er vist ingen undskyldning for at lade være.
Det er en perfekt blanding af sødt og salt, sprødt og sticky og bare med en helt fortryllende smag.
Det er en skøn sød snack for både børn og voksne, og de er gode til både en kop kaffe eller for eksempel som uddeling til børnefødselsdagen.

Flere søde sager
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Smelt sukker i en gryde ved lav varme. Kom herefter smøret i og lad det smelte helt.180 g sukker, 50 g smør
- Når karamellen har en lækker brun farve, kommes piskefløden i, og saucen koges op.2 ½ dl piskefløde
- Lad den koge et par minutter under omrøring, og tag den af varmen. Tilsæt salt og hæld saucen på et glas. Du skal cirka bruge halvdelen til denne opskrift, og resten kan gemmes i køleskabet.1 tsk salt
- Pisk æggehviderne stive med eddike. Tilsæt sukker en skefuld af gangen mens du pisker. Marengsen skal være sej, blank og holde formen.3 æggehvider, 1 tsk eddike, 150 g sukker
- Brug 2 skeer til at sætte 10-12 marengs på en bageplade med bagepapir. Kom en skefuld saltkaramel i midten af hver, og kør lidt rundt i overfladen med en gaffel eller en kødnål.
- Bag dine marengs i ovnen ved 120 grader over- og undervarme i 1-1,5 time.
- Lad dem køle af på bagepladen og opbevar dem i en kagedåse til de skal spises.




God opskrift! De var nemme at lave og smager godt. Der står dog at man får brugt halvdelen af karamelsovsen i opskriften, det gjorde jeg ikke, står tilbage med meget sovs – men det gør bestemt ikke noget! Jeg fik 12 marengs ud af det, og gav dem 1 time og 20 minutter. Næste gang giver jeg dem lidt mindre, så de bliver lidt chewy – det kan jeg nemlig rigtig godt lide! Tak for opskriften!
Tak for din feedback! Det er bestemt ikke det dårligste man kan stå tilbage med, det er super lækkert på rundstykker eller på is også 🙂
Mvh Tina