Sød sprød marengs med saltet og cremet karamel! De er ikke svære at lave, og det er en fantastisk sød snack som du kan servere til eftermiddagskaffen.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 1 timet30 minuttermin
Samlet tid 1 timet45 minuttermin
Antal 10stk
Ingredienser
Saltkaramel sauce
180gsukker
50gsmør
2 ½dlpiskefløde
1tsksalt
Marengs
3æggehvider
150gsukker
1tskeddike
Sådan gør du
Saltkaramel sauce
Smelt sukker i en gryde ved lav varme. Kom herefter smøret i og lad det smelte helt.
180 g sukker, 50 g smør
Når karamellen har en lækker brun farve, kommes piskefløden i, og saucen koges op.
2 ½ dl piskefløde
Lad den koge et par minutter under omrøring, og tag den af varmen. Tilsæt salt og hæld saucen på et glas. Du skal cirka bruge halvdelen til denne opskrift, og resten kan gemmes i køleskabet.
1 tsk salt
Marengs
Pisk æggehviderne stive med eddike. Tilsæt sukker en skefuld af gangen mens du pisker. Marengsen skal være sej, blank og holde formen.
3 æggehvider, 1 tsk eddike, 150 g sukker
Brug 2 skeer til at sætte 10-12 marengs på en bageplade med bagepapir. Kom en skefuld saltkaramel i midten af hver, og kør lidt rundt i overfladen med en gaffel eller en kødnål.
Bag dine marengs i ovnen ved 120 grader over- og undervarme i 1-1,5 time.
Lad dem køle af på bagepladen og opbevar dem i en kagedåse til de skal spises.
Noter
Ingrediensnoter
Saltkaramel - Det er nemt selv at lave saltkaramel, men du kan selvfølgelig også købe den færdig. Læs mere om hjemmelavet saltkaramel her.Æggehvider - Du skal bruge æggehvider til din marengs. Vi bruger bare almindelig friske æg, men du kan også vælge at købe pasturiserede æggehvider hvis du ikke vil stå tilbage med de overskydende blommer.
Serveringsforslag
Du kan spise marengsene som de er, som en dejlig smag.De kan også danne grundlaget for en dejlig dessert. Pynt dem for eksempel med flødeskum og syrlige bær, som en lille karamel-pavlova. Mums siger jeg bare! De kan også brækkes i stykker og bruges som sprødt, sødt element på en desserttallerken.
Brug resten af saltkaramelsaucen
I opskriften her bruger du ikke alt saucen til dine marengs. Du kan selvfølgelig lave en dobbeltportion af marengsen og lave flere, men du kan også gemme resten af saucen i køleskabet og bruge den til andre lækkerier. Den er lækker oven på is eller du kan bruge den i Fastelavnsboller med saltkaramel.