Der er ikke noget som et stykke laks med lidt godt tilbehør, især masser af grønt. Og det er lige præcis hvad denne laksebowl med ris og grøntsager er. Soyamarineret laks med ris og en masse lækre grøntsager.
Sådan nogle salatbowls er skøn restemad eller tøm køleskabet-mad. Har du lidt forskellige grøntsager tilbage sidst på ugen, så kan de nemt laves om til den skønneste bowl. Her med laks.
Vi elsker at komme ris i, fordi det giver en god mæthed, men hvis du hellere vil erstatte det med noget mere grønt, så kan du selvfølgelig sagtens det. Du kan sågar vælge blomkålsris i stedet.

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 225 grader almindelig over- og undervarme.
- Skyl risene godt og kog dem efter anvisning på pakningen.320 g basmatiris
- Læg laksefileterne i et fad der kan gå i ovnen.450 g laksefileter
- Pisk soya sauce, sød chili sauce, limesaft, fintrevet ingefær og finthakket hvidløg sammen til en marinade. Fordel marinaden over laksefileterne, drys sesamfrø på toppen, og krydder med salt og peber.3 spsk soya sauce, 4 spsk sweet chili sauce, 2 spsk limesaft, 2 spsk frisk ingefær, 1 fed hvidløg, 4 spsk sesamfrø, Salt, Peber
- Sæt fadet med laks i ovnen, og giv det 13-15 minutter ved 225 grader over- og undervarme alt efter tykkelsen på laksen. Tag herefter fadet ud, og lad laksen hvile indtil servering. Mens laksen bages, kan du forberede grøntsagerne.
- Kog edamamebønnerne i saltet vand efter anvisning på posen.300 g edamame bønner
- Snit spidskålen i fine strimler. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde strimler med skrælleren. Hak forårsløget.½ spidskål, 6 gulerødder, 4 forårsløg
- Server de kogte ris i skålen med de forskellige grøntsager og den bagte laks. Sæt gerne lidt ekstra soya og sweet chilisauce på bordet man kan komme hen over hvis man har lyst.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Laks – Her er det helt almindelig lakseportionsfileter fra supermarkedet. Du kan bruge den udskæring du er mest til. Hvis du har lyst kan du også købe et stykke varmrøget laks og spise i din bowl i stedet for at bage et stykke i ovnen. Grøntsager – Du kan bruge de grøntsager i bedst kan lide eller dem der er tilbage i grøntsagsskuffen. Her er det edamamebønner, spidskål og gulerødder, men det er kun fantasien der sætter grænsen. Ris – Her er det almindelig hvide ris, men brune ris eller blomkålsris er også rigtig fint i en lakse bowl.Serveringsforslag
- Anret elementerne i små skåle, og så kan alle selv bygge deres bowl præcis som de vil have den.
- Vil du have en hurtig og nem frokost? Så lav denne bowl med et stykke varmrøget laks på toppen i stedet. Perfekt til madpakken!
Tilføj dine egne noter




