Julekarameller

5

/5

4 timer 10 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

4 timer 10 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Juleslik må der ikke mangle her op til jul. Hvis du vil prøve noget hjemmelavet juleslik i år, så er julekarameller måske et godt bud. Det er saltkarameller med smag af de lækreste julekrydderier. Læs med her og få vores opskrift.

julekarameller med smag af kanel, ingefær og nelliker

Hjemmelavede karameller med julekrydderier

Vi elsker at lave karameller herhjemme. Faktisk er det oftest Rasmus er der karamelspecialisten herhjemme, men denne gang er det faktisk mig der har kastet mig ud i karamelkogingen.

Jeg havde en ide om nogle julekarameller, og måtte bare give mig i kast med projektet. Nu er de blevet så gode, at jeg bliver nød til at dele dem med Jer.

Forestil dig en saltet flødekaramel. Perfekt konsistens.. Lidt blød men ikke for meget.. Lidt klistret men ikke for meget.. Med en smag af.. Brunkager..

Ja det lyder altså lidt skørt, men de smager virkelig af brunkager, og det er jo indbegrebet af jul, så det er de perfekte julekarameller.

De er faktisk slet ikke svære at lave. Det eneste det kræver er lidt tålmodighed og så et sukkertermometer til at holde øje med temperaturen, så den bliver helt rigtig og man dermed får den rigtige konsistens i sidste ende.

Mine karameller får her smag af de traditionelle julekrydderier; kanel, ingefær og nelliker. Du kan selvfølgelig eksperimentere med andre krydderier hvis du har lyst, jeg synes at de tre her giver den perfekte julede smag til karamellerne.

julekarameller med kanel, nelliker og ingefær

Ingrediensnoter

Sukker – Sukker skal der i. Ganske almindeligt hvidt sukker.

Piskefløde – Piskefløde skal der selvfølgelig i. Det er jo flødekarameller. Det er heldigvis på tilbud mange steder her op til jul.

Glukosesirup – Det kan købes i de fleste større supermarkeder, og er med til at sikre at karamellen får den lækre konsistens.

Vaniljepasta – Vaniljepasta er bare super godt når man skal lave karameller.

Krydderier – Krydderierne består af kanel, nelliker og ingefær. De tilsættes først når karamelmassen er kogt færdig for at få den bedste smag.

Hvordan laver man julekarameller?

Det er slet ikke så svært at lave hjemmelavede karameller derhjemme. Julekarameller er ingen undtagelse.

Først skal man koge karamelmassen af sukker, piskefløde, glukosesirup og vaniljepasta. Det hele skal bare i en gryde, og koges op under omrøring.

Massen skal koge indtil den når 119-120 grader. Det tager altså lidt tid, så hav god tålmodighed, og husk at rør rundt jævnligt.

Mål i mens krydderierne af. Når karamelmassen når 119-120 grader, tages den af varmen med det samme, og krydderierne sigtes ned i karamelmassen, som vendes godt rundt, og derefter hældes ud i et fad eller en beholder der er beklædt med bagepapir.

Nu skal karamellen bare stå og sætte sig inden julekaramellerne kan skæres ud og pakkes ind i stykker af bagepapir.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

julekarameller med smag af nelliker, kanel og ingefær

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man julekaramellerne?

Vi anbefaler at du pakker karamellerne ind enkeltvis i stykker af bagepapir eller papir specifikt til karameller. Sådan holder de best. Opbevar dem i en lufttæt beholder eller i et glas med låg.

Kan jeg bruge andet end de angivne krydderier?

Ja du kan sagtens eksperimentere og prøve dig frem med andre krydderier som du synes smager af jul. Jeg elsker karamellerne med disse tre krydderier, men du kan sagtens bruge andre eller springe nogle over.

Andre opskrifter på juleslik du måske vil synes om

bord med julekarameller indpakket i bagepapir

Opskrift på hjemmelavede flødekarameller med smag af jul

Her får du vores opskrift på de bedste hjemmelavede julekarameller med smag af kanel, nelliker og ingefær. De er nemme at lave, og de er skønne i slikskålen til jul.

Du kan lave dem og servere dem for familien til jul, eller du kan give en pose karameller som værtindegave eller måske som gave til pakkespil. Uanset hvad, så håber jeg at du får lyst til at prøve opskriften.

julekarameller med smag af kanel, ingefær og nelliker
5 fra 1 stemme

Julekarameller

Opskrift på julekarameller
Lækre hjemmelavede flødekarameller med smag af jul. Julesmagen kommer af en blanding af kanel, nelliker og ingefær. De her karameller smager altså lidt af brunkager, og er perfekte i slikskålen til jul.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Tilb. tid 40 minutter
Nedkøling 3 timer 30 minutter
Samlet tid 4 timer 10 minutter
Ret Slik
Køkken Dansk
Antal 70 stk
Kalorier 47 kcal

Ingredienser

  • 5 dl piskefløde
  • 250 g sukker
  • 125 g glukosesirup
  • 1 tsk vaniljepasta

Krydderier

  • 1 spsk flagesalt
  • 1 tsk stødt kanel
  • ½ tsk stødte nelliker
  • ½ tsk stødt ingefær

Sådan gør du

  • I en stor gryde eller pande varmes sukker, piskefløde, glukosesirup og vaniljepasta op til det begynder at koge.
    – Det bør være en nonstick gryde eller pande så karamellen ikke så let sætter sig fast, og gerne med høje kanter, da karamelmassen vil boble op når den koger.
  • Kog karamelmassen ved middel varme til temperaturen rammer 119-120 grader. Det tager lidt tid, så hav god tålmodighed. Mål i mens krydderierne af.
  • Tag gryden/panden af blusset når massen rammer 119-120 grader. Sigt kanel, nelliker og ingefær i, og tilsæt flagesalt. Rør rundt til krydderierne er jævnt fordelt.
  • Hæld karamelmassen op i et fad 25×25 cm foret med bagepapir. Lad den køle ned i ca. 3,5 timer ved stuetemperatur inden den skæres ud i passende stykker med en skarp kniv.
    – Jeg plejer at få ca. 70 karameller ud af en portion. Men du bestemmer selv hvor store du vil lave dem.
  • Pak karamellerne i cellofan eller bagepapir skåret til i passende stykker.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1karamelKalorier: 47kcalKulhydrater: 6gProtein: 1gFedt: 3gMættet fedt: 2gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 1gKolesterol: 10mgNatrium: 105mgKalium: 6mgFibre: 1gSukker: 4gA-vitamin: 105IUC-vitamin: 1mgCalcium: 5mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.