Lækre hjemmelavede flødekarameller med smag af jul. Julesmagen kommer af en blanding af kanel, nelliker og ingefær. De her karameller smager altså lidt af brunkager, og er perfekte i slikskålen til jul.
Tilb. tid 40 minuttermin
Nedkøling 3 timert30 minuttermin
Samlet tid 4 timert10 minuttermin
Antal 70stk
Ingredienser
5dlpiskefløde
250gsukker
125gglukosesirup
1tskvaniljepasta
Krydderier
1spskflagesalt
1tskstødt kanel
½tskstødte nelliker
½tskstødt ingefær
Sådan gør du
Varm sukker, piskefløde, glukosesirup og vaniljepasta op i en stor gryde eller pande, til det begynder at koge. - Det bør være en nonstick gryde eller pande så karamellen ikke så let sætter sig fast, og gerne med høje kanter, da karamelmassen vil boble op når den koger.
5 dl piskefløde, 250 g sukker, 125 g glukosesirup, 1 tsk vaniljepasta
Kog karamelmassen ved middel varme til temperaturen rammer 119-120 grader. Det tager lidt tid, så hav god tålmodighed. Mål i mens krydderierne af.
Tag gryden/panden af blusset når massen rammer 119-120 grader. Sigt kanel, nelliker og ingefær i, og tilsæt flagesalt. Rør rundt til krydderierne er jævnt fordelt.
1 spsk flagesalt, 1 tsk stødt kanel, ½ tsk stødte nelliker, ½ tsk stødt ingefær
Hæld karamelmassen op i et fad 25x25 cm foret med bagepapir. Lad den køle ned i ca. 3,5 timer ved stuetemperatur inden den skæres ud i passende stykker med en skarp kniv. - Jeg plejer at få ca. 70 karameller ud af en portion. Men du bestemmer selv hvor store du vil lave dem.
Pak karamellerne i cellofan eller bagepapir skåret til i passende stykker.
Noter
Ingrediensnoter
Glukosesirup - Det kan købes i de fleste større supermarkeder, og er med til at sikre at karamellen får den lækre konsistens.Vaniljepasta - Vaniljepasta er bare super godt når man skal lave karameller. Du kan også bruge korn fra en vaniljestang.Krydderier - Krydderierne består af kanel, nelliker og ingefær. De tilsættes først når karamelmassen er kogt færdig for at få den bedste smag.
Opbevaring
Vi anbefaler at du pakker karamellerne ind enkeltvis i stykker af bagepapir eller papir specifikt til karameller. Sådan holder de best. Opbevar dem i en lufttæt beholder eller i et glas med låg.
Sukkertermometer
Det er nødvendigt at finde et sukkertermometer når du skal lave karameller, for du skal gerne ramme den helt rigtige temperatur for at få den perfekte konsistens. De må ikke være for hårde, men heller ikke for bløde. Læs mere om at lave perfekte karameller her.
Karameller i gave
Folk der har smagt vores hjemmelavede karameller har det med at spørge efter flere. Derfor elsker vi også at give karameller i gave. Det kan være et supplement til fødselsdagsgaven, en hjemmelavet julegave, en værtindegave til julefrokosten eller måske en lækker pakkespilsgave. De bringer altid glæde når vi giver dem, og måske du også kan bruge den ide?