Madformadelskere / Anledninger og højtider / Påske / Påskebrunch / Italienske påskebrød med æg

Italienske påskebrød med æg

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Disse små italienske påskebrød med hele æg er geniale til morgenmad i påskedagene.

De er sjove at lave, og ungerne elsker når vi farver æggene først, så bliver de endnu sjovere. Læs med her og få vores opskrift på traditionelle italienske påskebrød.

Typen af brødet varierer lidt efter hvor i Italien man kigger hen. I denne opskrift går vi med en blød, nærmest brioche-agtig dej, det giver et let og luftigt stykke brød, som både børn og voksne elsker at spise.

Prøv også: Brioche brød

små snoede italienske påskebrød med æg i forskellige farver i midten.

Mere bagværk

Opskrift

Italienske påskebrød med æg

5 fra 2 stemmer
Nemme traditionelle små påskereder med hele æg i midten. Påskerederne er som en blød bolle, og ægget i midten bliver bagt i ovnen sammen med bollen. Skøn morgenmad i påskedagene.
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 2 timer
Samlet tid 2 timer 40 minutter
Antal6 stk

Ingredienser
 

Dej
  • 300 g hvedemel
  • 100 g smør
  • 2 spsk sukker
  • ¼ tsk salt
  • ½ tsk kardemomme
  • 1 citron, skallen heraf
  • 1 dl sødmælk
  • 25 g gær
  • 2 æg
Yderligere
  • 1 æg, til pensling
  • ½ dl mælk
  • 6 æg, evt. farvede

Fremgangsmåde
 

Dej
  1. Smuldrer smørret i hvedemelet. Tilsæt så salt, sukker, kardemomme og citronskal.
    300 g hvedemel, 100 g smør, 2 spsk sukker, ¼ tsk salt, ½ tsk kardemomme, 1 citron
  2. Lun mælken til den er lillefingervarm, og udrør gæren i den lune mælk.
    1 dl sødmælk, 25 g gær
  3. Tilsæt mælken med gær til melblandingen, og rør dejen godt sammen. Jeg bruger røremaskinen.
  4. Tilsæt herefter æggene, og ælt dejen god til den slipper skålen. Det tager cirka 15 minutter på en røremaskine. Dejen skal være sammenhængende men stadig meget blød.
    2 æg
  5. Dæk skålen med et viskestykke, og lad dejen hæve i 1 time ved stuetemperatur.
Formning
  1. Tag dejen ud på et meldrysset bord, og del dejen i 6 lige store stykker.
    dejen skåret i 6 lige store stykker
  2. Del hvert stykke dej i 2, og tril dem til pølser på cirka 30 centimeter. Sno de to pølser sammen.
    snoet dej
  3. Form den snoede pølser til runde kranse, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad brødene efterhæve til dobbelt størrelse i cirka 1 time, opvarm i mens ovnen til 175 grader over- og undervarme.
    krans af dej
Bagning
  1. Pensel brødene med en blanding af sammenpisket æg og mælk.
    Læg herefter et helt ukogt æg i hvert brød.
    1 æg, ½ dl mælk, 6 æg
  2. Hvis du har lyst, kan du farve æggene inden de kommes i brødene. Disse er farvet i koldt vand med frugtfarve i forskellige farver. De skal ligge i vandet i cirka 10 minutter, og herefter tørre på et stykke køkkenrulle inden de kan kommes i brødet.
    farvning af rå æg med frugtfarve
  3. Bag brødene i ovnen ved 175 grader over- og undervarme i cirka 20 minutter til de er gyldne og gennembagte.
  4. Server brødene lune, og pil ægget og spis det sammen med brødet.

Næringsindhold

Serving: 1brødKalorier: 422kcalKulhydrater: 44gProtein: 14gFedt: 20gMættet fedt: 11gTransfedt: 1gKolesterol: 269mgNatrium: 316mgKalium: 199mgFibre: 2gSukker: 5gA-vitamin: 777IUC-vitamin: 1mgCalcium: 73mgJern: 4mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Kardemomme og citronskal – Der er stor forskel på hvilke smagsgivere man vil komme i brødet i Italien. Helt traditionel laves brødet vist med smag af anis, så hvis du vil prøve det kan du udskifte kardemomme og citron med stødt anis. Vi elsker dem med kardemomme og citron, og det passer bare godt til påske synes vi.
Æg – Der skal bruges mange æg i denne opskrift. Både i dejen og til de æg der skal bages ind i bollerne. Disse æg skal være rå, og så tilberedes de inde i ovnen samtidig med at dejen bages. Æggene pilles og spises sammen med brødet.

Servering

Man spiser både brød og æg. Ægget kommes midt i den rå dej, og tilberedes i ovnen sammen med brødet. Når man skal spise, spiser man brødet sammen med det tilberedte æg, som man selvfølgelig piller først.

Farvning af rå æg

Æggene kan selvfølgelig kommes i ufarvet, men de er lidt sjovere når man farver dem. Æggene farves ved at lægge dem i en farvelage. Du kan enten lave lagen af koldt vand med et par skefulde frugtfarve, eller koge en farverig råvarer og køle lagen ned inden æggene lægges i. Lad æggene ligge indtil de har den ønskede farve.
Du kan farve lagen med for eksempel:
– Rødkål
– Skaller fra rødløg eller gule løg
– Gurkemeje
– Blåbær
– Spinat

Opbevaring

Disse brød er lækrest lige når de kommer friskbagt fra ovnen. Hvis der er rester tilbage, kan du tage æggene ud, lægge æggene i køleskabet til senere, og opbevare brødet i en pose til de skal spises.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.