Dyrkning af hvidløg

Vidste du at du selv kan dyrke hvidløg? Bare bræk fedene fra hinanden og udvælg de største. De skal sættes i jorden 6-8 cm nede, og spidsen skal pege opad. De skal plantes i oktober måned for at blive bedst.

Opbevaring

Du bør ikke opbevare dine hvidløg i køleskabet. Der er simpelthen for fugtigt, med mindre du har en 100% lufttæt beholder til dem. Du kan sagtens opbevare dem i køkkenet i en kurv eller krukke, og her vil de typisk holde sig en måneds tid. Man kan faktisk også fryse dem. Fjern skallen, og hak dem evt. og smid dem i en vakuumpose eller bøtte i fryseren.

Hvis hvidløgene spirer, så kan du faktisk sætte dem i en lille potte med jord i køkkenet og få nogle lækre lange hvidløgsspirer ud af det. De er faktastisk at bruge i madlavningen, for eksempel i wokretter. De kan bruges lidt som forårsløg, men de har en mere hvidløgsagtig smag. Det er en god måde at bruge spirede hvidløg på, fremfor at smide dem ud.

Er hvidløg sundt?

Forskningen viser at det har mange gavnlige effekter på vores helbred, blandt andet på blodtryk og kolesterol. Det har været brugt som naturmedicin i mange år, men hvis det skal være gavnligt skal det altså indtages i meget høje doser. Derfor vælger de fleste også et kosttilskud for de gavnlige virkninger frem for at spise friske fed. Men ja, det anses for at være sundt.

Næringsindhold i hvidløg

Næringsindhold i rå hvidløg, pr 100 gram

Energi161 kalorier
Protein6,4 g
Fedt0,5 g
Kulhydrat33,1 g

Hvidløg er en grøntsag, som er rig på både antioxidanter, B-vitamin og en vifte af andre vitaminer og mineraler. Hjerteforeningen fortæller ydermere, at løget kan have gavlige effekter på kredsløbet herunder blodtrykket og kolesteroltallet.


Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.