Her får du en klassisker fra det Italienske køkken, nemlig Gnocchi med brunet smør og salvie samt ristede hasselnødder.
Gnocchi er en Italiensk slags “pasta”, eller faktisk en dumpling, som typisk laves på kartofler sammen med mel og æg. I denne opskrift er der fuld smæk på umamismagene fra det brunede smør og hasselnødderne, og det er så lækkert.
Vi elsker den, både børn og voksne, og spiser den som en lille forret eller tilbehør til aftensmaden.
Prøv også: Flere lækre italienske retter

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Kog gnocchien efter anvisningen på pakken, dræn dem og lad dem dampe af et par minutter.500 g gnocchi
- Varm olien op til høj varme på en pande, og steg så dine gnocchier i olien til de får lidt farve. Tag dem op af panden, og stil dem til siden.2 spsk olivenolie
- Smelt smørret i panden, og skru ned på middel varme.100 g smør
- Hak hvidløget fint og hak hasselnøddekernerne groft. Tilsæt hvidløg, nødderne og salviebladene til panden. Lad smørret bruse af og brune til det bliver gyldent men uden at branke i cirka 5-10 minutter. Rør jævnligt i det.2 fed hvidløg, 20 blade frisk salvie, 50 g hasselnødder
- Kom de stegte gnocchi tilbage i smørret på panden og vend det hele godt sammen. Smag til med salt og peber.Salt, Peber
- Anret det hele i en skål eller server det direkte fra panden. Riv parmesan og citronskal ud over retten lige inden servering, og giv den også gerne lidt friskkværnet sort peber.20 g parmesan, ½ citron
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Gnocchi – Du kan købe gnocchi i supermarkedet. De står gerne på køl sammen med frisk pasta og færdigdej. Du kan også godt lave dine egne hvis du har lyst til at prøve det. Dem man køber på køl er rigtig fine. De skal koges nogle minutter indtil de stiger op til overfladen, og så er de sådan set klar til at spise eller du kan komme dem i andre retter som her. Smør – Brug rigtig smør når du skal lave denne ret, det er vigtigt får at få den rette smag af brunet smør, som er dét der bærer hele retten. Salvie – Frisk salvie er et must her (tørret dur simpelthen ikke). Smid salviebladene ned i smørret, mens det bruner. Det gør to fantastiske ting: Smørret suger al den lækre smag til sig fra salvien, og bladene bliver helt sprøde som små salviechips, der giver det perfekte knas til retten.Hold godt øje med smørret
Brunet smør smager himmelsk og har en nøddeagtig smag, men det kan brænde på på et splitsekund. Lad det smelte ved middel varme. Når det begynder at skumme op, skal du holde øje. Så snart skummet lægger sig, og du ser små, brune prikker i bunden af panden, mens det dufter fantastisk af hasselnødder – så skal panden af varmen! Hvis det bliver sort, smager det bittert, og så er det forfra.Det sidste pift
Gnocchi med salviesmør er en ret, der vinder på enkelhed, men et par småting kan løfte den lidt ekstra:- Parmesan, masser af parmesan: Det er næsten en synd at servere denne ret uden friskrevet parmesan (eller Grana Padano). Det giver den salt og cremethed, som binder det hele sammen.
- Citron: Jeg plejer at give retten lidt revet citronskal, det giver en skøn friskhed. Hvis du synes, det brunede smør bliver en anelse for tungt, så giv retten et lille skvis frisk citronsaft lige inden servering. Det skærer også lidt igennem fedmen og løfter smagen helt vildt.
- Friskkværnet peber: Det gør bare underværker med lidt peber på toppen.
Serveringsforslag
Retten kan sagtens stå alene som en frokost, en lille forret eller let aftensmad, men vil du gøre det til et fuldt måltid, så prøv:- Med en frisk salat: En enkel grøn salat med en vinaigrette (olie/eddike/sennep) er det perfekte modspil til det fede smør.
- Som tilbehør: Gnocchi med salviesmør er også fantastisk som tilbehør til et stykke stegt kyllingebryst eller en god bøf fra grillen.
Holdbarhed og genopvarmning
Gnocchi er absolut bedst, når de er nylavede og sprøde fra panden, men skulle du have rester, så gem dem endelig. De kan holde sig 2-3 dage i køleskabet. Lad være med at smide dem i mikroovnen når de skal spises – så bliver de lidt bløde og gummiagtige. Smid dem i stedet på en varm pande med en lille klat smør i et par minutter. Så får de deres “sprødhed” tilbage.Tilføj dine egne noter




