Nem lille ret eller tilbehør til aftensmaden med gnocchi der er stegt og serveret med brunet smør med salvie og hasselnødder. Den er fuld af smag, og smager bare af sommer i Italien.
Forb. tid 0 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Samlet tid 15 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
500ggnocchi
2spskolivenolie
100gsmør
2fedhvidløg
20bladefrisk salvie
50ghasselnødder
20gparmesan
½citron, skallen
Salt
Peber
Sådan gør du
Kog gnocchien efter anvisningen på pakken, dræn dem og lad dem dampe af et par minutter.
500 g gnocchi
Varm olien op til høj varme på en pande, og steg så dine gnocchier i olien til de får lidt farve. Tag dem op af panden, og stil dem til siden.
2 spsk olivenolie
Smelt smørret i panden, og skru ned på middel varme.
100 g smør
Hak hvidløget fint og hak hasselnøddekernerne groft. Tilsæt hvidløg, nødderne og salviebladene til panden. Lad smørret bruse af og brune til det bliver gyldent men uden at branke i cirka 5-10 minutter. Rør jævnligt i det.
2 fed hvidløg, 20 blade frisk salvie, 50 g hasselnødder
Kom de stegte gnocchi tilbage i smørret på panden og vend det hele godt sammen. Smag til med salt og peber.
Salt, Peber
Anret det hele i en skål eller server det direkte fra panden. Riv parmesan og citronskal ud over retten lige inden servering, og giv den også gerne lidt friskkværnet sort peber.
20 g parmesan, ½ citron
Noter
Ingrediensnoter
Gnocchi - Du kan købe gnocchi i supermarkedet. De står gerne på køl sammen med frisk pasta og færdigdej. Du kan også godt lave dine egne hvis du har lyst til at prøve det.Dem man køber på køl er rigtig fine. De skal koges nogle minutter indtil de stiger op til overfladen, og så er de sådan set klar til at spise eller du kan komme dem i andre retter som her.Smør - Brug rigtig smør når du skal lave denne ret, det er vigtigt får at få den rette smag af brunet smør, som er dét der bærer hele retten. Salvie - Frisk salvie er et must her (tørret dur simpelthen ikke). Smid salviebladene ned i smørret, mens det bruner. Det gør to fantastiske ting: Smørret suger al den lækre smag til sig fra salvien, og bladene bliver helt sprøde som små salviechips, der giver det perfekte knas til retten.
Hold godt øje med smørret
Brunet smør smager himmelsk og har en nøddeagtig smag, men det kan brænde på på et splitsekund. Lad det smelte ved middel varme. Når det begynder at skumme op, skal du holde øje. Så snart skummet lægger sig, og du ser små, brune prikker i bunden af panden, mens det dufter fantastisk af hasselnødder – så skal panden af varmen! Hvis det bliver sort, smager det bittert, og så er det forfra.
Det sidste pift
Gnocchi med salviesmør er en ret, der vinder på enkelhed, men et par småting kan løfte den lidt ekstra:
Parmesan, masser af parmesan: Det er næsten en synd at servere denne ret uden friskrevet parmesan (eller Grana Padano). Det giver den salt og cremethed, som binder det hele sammen.
Citron: Jeg plejer at give retten lidt revet citronskal, det giver en skøn friskhed. Hvis du synes, det brunede smør bliver en anelse for tungt, så giv retten et lille skvis frisk citronsaft lige inden servering. Det skærer også lidt igennem fedmen og løfter smagen helt vildt.
Friskkværnet peber: Det gør bare underværker med lidt peber på toppen.
Serveringsforslag
Retten kan sagtens stå alene som en frokost, en lille forret eller let aftensmad, men vil du gøre det til et fuldt måltid, så prøv:
Med en frisk salat: En enkel grøn salat med en vinaigrette (olie/eddike/sennep) er det perfekte modspil til det fede smør.
Som tilbehør: Gnocchi med salviesmør er også fantastisk som tilbehør til et stykke stegt kyllingebryst eller en god bøf fra grillen.
Holdbarhed og genopvarmning
Gnocchi er absolut bedst, når de er nylavede og sprøde fra panden, men skulle du have rester, så gem dem endelig. De kan holde sig 2-3 dage i køleskabet. Lad være med at smide dem i mikroovnen når de skal spises – så bliver de lidt bløde og gummiagtige. Smid dem i stedet på en varm pande med en lille klat smør i et par minutter. Så får de deres "sprødhed" tilbage.