Granola er bare lækkert! Hjemmelavet granola er ekstra lækkert! Ved at lave den selv, kan du helt selv bestemme hvad der skal i, så du kan få den præcis som du bedst kan lide den. Læs med her, og se hvor nemt det er.
Granola er en müsli der er ristet eller bagt i ovnen. Her med honning, olie og vanilje, der gør at den bliver knasende sprød og lækker og får en dejlig smag.
Granola bruger vi til at servere ovenpå skyr, yoghurt eller som topping på en sund smoothiebowl. Det fungerer altså godt som topping på mange slags morgenmad. Hjemmelavet granola kan fint holde sig længe hvis du kommer det i et glas med tætsluttende låg eller en lufttæt plastbøtte.

Mere morgenmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 170 grader varmluft.
- Hak mandlerne groft, og kom dem i en skål med alle de andre ingredienser. Bland det hele godt rundt.200 g havregryn, 50 g mandler, 50 g græskarkerner, 50 g hørfrø, 50 g sesamfrø, 60 g akaciehonning, 40 g olie, 1 tsk vaniljepasta
- Fordel det hele på en bageplade beklædt med bagepapir, og sæt pladen i den varme ovn.
- Bag din granola i cirka 20 minutter ved 170 grader varmluft til den er gylden og sprød. Vend rundt i granolaen et par gange undervejs, så den bliver jævnt bagt over det hele.

Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Havregryn – Jeg bruger her økologiske finvalsede havregryn, for det er dem vi altid køber. Du kan også bruge grovvalsede hvis du hellere vil det, så bliver din granole lidt grovere i teksturen. Kerner og frø – Jeg bruger en blanding af forskellige kerner og frø, og i princippet kan du skifte ud og bruge dem du bedst kan lide. Her er brugt mandler, græskarkerner, hørfrø og sesam, men dem kan du sagtens erstatte med andre. Honning – Vi kan godt lide at søde med honning. Men sirup kan alternativt også bruges. Det er flydende honning vi har brugt her. Vanilje – Jeg har her brugt vaniljepasta, men du kan også fint bruge vaniljepulver i stedet.Variationer
Udskift for eksempel mandler med hasselnøddekerner eller usaltede pistacienødder. Kernerne kan skiftes ud som du har lyst, prøv for eksempel også med solsikkekerner. Efter din granola er kølet ned, kan du tilsætte tørret frugt, for eksempel rosiner, abrikosstykker eller måske tørret kokos. Du kan også tilføje hakket mørk chokolade.Serveringsforslag
- Server på yoghurt eller skyr om morgenen, eventuelt sammen med noget frisk frugt eller bær.
- Brug som knasende topping på en smoothie bowl.





