Til halloweenfesten må der gerne være lidt uhyggelige halloween snacks. Der er disse tortillachips med edderkoppe-guacamole helt perfekte. De er nemme at lave, og kan med fordel laves dagen før.
Snart skal mange forældre levere uhyggelig mad til ungernes madpakke, halloweenfest i børnehaven eller måske skal I holde en halloweenfest hjemme? Uanset, så er disse snacks perfekte til formålet.
Selvom de ser imponerende ud, så er det virkelig nemt at lave, og de vil pynte på ethvert halloweenbord. Ungerne herhjemme er vilde med dem! Og så kan de heldigvis være med til at lave det hele selv. Det er jo lidt sjovere at servere noget man har været med til at lave.

Mere halloweeninspiration
Halloween tortillacips med edderkoppe-guacamole
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Opvarm ovnen til 180 grader varmluft.
- Udstik halloweenmotiver i tortillapandekagerne, og læg figurerne på en bageplade beklædt med bagepapir.4 tortillapandekager

- Pensel figurerne med olie, og drys dem med salt.2 spsk Olivenolie, 1 tsk salt
- Sæt tortillafigurerne i ovnen og bag dem ved 180 grader varmluft i 5-8 minutter eller til de er gyldne og sprøde. Tag dem ud og lad dem køle ned på en rist.
- Lav i mens guacamolen. Mos avocadoerne med en gaffel og hak derefter løg, hvidløg, tomater, chili og koriander fint. Bland det sammen med avocadomosen, og smag guacamolen til med limesaft, salt og peber.3 avocadoer, ½ Løg, 2 tomater, 2 fed Hvidløg, ½ frisk chili, 1 lime, ½ dl frisk koriander, 1 ½ tsk salt, Peber
- Kom guacamolen i en skål, og hæld creme fraichen i en sprøjtepose. Sprøjt ringe i guacamolen, og brug en kødnål eller et træspyd til at trække streger fra midten og ud, så det kommer til at ligne et edderkoppespind.½ dl creme fraiche

- Skær en oliven over på midten. Den ene halvdel lægges på som krop, og den anden halvdel skæres ud som ben.1 oliven

- Server de sprøde chips med den uhyggelige guacamole.




