Server halloween tortillachips med edderkoppe-guacamole til halloweenfesten eller som en lækker snack for familien. De er nemme at lave, og så smager de skønt. Du kan bruge færdigkøbte tortillapandekager og færdigkøbt guacamole hvis det skal gå ekstra hurtigt..
Udstik halloweenmotiver i tortillapandekagerne, og læg figurerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
4 tortillapandekager
Pensel figurerne med olie, og drys dem med salt.
2 spsk olivenolie, 1 tsk salt
Sæt tortillafigurerne i ovnen og bag dem ved 180 grader varmluft i 5-8 minutter eller til de er gyldne og sprøde. Tag dem ud og lad dem køle ned på en rist.
Guacamole
Lav i mens guacamolen. Mos avocadoerne med en gaffel og hak derefter løg, hvidløg, tomater, chili og koriander fint. Bland det sammen med avocadomosen, og smag guacamolen til med limesaft, salt og peber.
3 avocadoer, ½ løg, 2 tomater, 2 fed hvidløg, ½ frisk chili, 1 lime, ½ dl frisk koriander, 1 ½ tsk salt, Peber
Kom guacamolen i en skål, og hæld creme fraichen i en sprøjtepose. Sprøjt ringe i guacamolen, og brug en kødnål eller et træspyd til at trække streger fra midten og ud, så det kommer til at ligne et edderkoppespind.
½ dl creme fraiche
Skær en oliven over på midten. Den ene halvdel lægges på som krop, og den anden halvdel skæres ud som ben.
1 oliven
Server de sprøde chips med den uhyggelige guacamole.
Noter
Ingrediensnoter
Tortillapandekager - Du kan lave dem selv, eller bare købe de færdiglavede tortillas fra supermarkedet hvis du hellere vil det. Det er helt op til dig selv. Du kan bruge almindelige hvedetortillas eller dem af fuldkorn.Krydring af chips - Her har vi bare krydret chipsene med salt, men du kan også kommer chili, paprika eller andre krydderier på.Guacamole - Hvis du vil springe over hvor gærdet er lavest, og ikke har ret meget tid til rådighed, ja så kan du sågar købe en færdig guacamole og bare pynte den med edderkop. Så bliver det vist ikke meget nemmere.Creme fraiche - For at lave edderkoppespindet skal du bruge lidt creme fraiche, græsk yoghurt eller andet der kan bruges til at tegne i den grønne guacamole med.Oliven - Du skal bruge en enkelt oliven til at lave en lille edderkop i spindet. Du kan selvfølgelig lave flere hvis du laver en stor skål guacamole.
Forberedelse
Du kan fint lave dine tortillachips i godt tid. Du kan opbevare de afkølede chips i en kagedåse eller anden lufttæt beholder, her holder de fint nogle dage. Vent med at lave guacamolen til umiddelbart før den skal serveres, så er den flottest i farven.