Vi elsker hjemmelavet is herhjemme, og fryseren bliver gerne fyldt godt op med is her op til sommeren. En af favoritterne er chokoladeis. Blød og cremet flødeis med chokolade og kakao og så godt med chokoladestykker på toppen. Læs med her og få vores opskrift.
Den bedste is med chokolade
Hjemmelavet is er bare godt!
Vi elsker is i alle afskygninger herhjemme, og serveret som en kulge i en skål eller som her med isvafler, så er det altså bare en skøn dessert.
Børnene elsker at få sådan en vaffel når de kommer hjem om eftermiddagen på en varm dag, og det er også altid et hit som dessert ovenpå et lækkert måltid mad.
Om sommeren er det altid godt at have lidt forskellig hjemmelavet is i fryseren, og chokoladeis er en af dem vi ofte laver.
Du kan selvfølgelig bruge den chokolade du bedst kan lide, men vi foretrækker at lave den med chokolade med en kakaoprocent på 55-65. Det gør at isen bliver tilpas sød og ikke for bitter, men stadig med god smag af chokolade, og så er den passende til både børn og voksne.
Vi elsker at komme hakket chokolade på toppen, men det kan man jo gøre helt som man har lyst til.
Ingrediensnoter
Mørk chokolade – Vi synes at isen bliver bedst når kakaoprocenten i chokoladen er mellem 55 og 65%. Du kan selvfølgelig bruge den chokolade du bedst kan lide, men det anbefales ikke at gå meget over 65-70%, da isen så vil blive meget bitter.
Kakao – Vi kan godt lide at komme kakaopulver i ismassen. Det giver lige lidt ekstra til chokoladesmagen.
Piskefløde og sødmælk – Vi laver is af halvt piskefløde og halvt sødmælk. Det giver præcis den rette fedme til den færdige flødeis.
Æggeblommer – Æggeblommerne er det der er med til at give den rette konsistens i sidste ende.
Sukker – Der skal bruges helt almindeligt hvidt sukker, som piskes med æggeblommerne.
Vanilje – Vaniljesmagen er god sammen med chokoladen, og vi synes den fremhæver chokoladesmagen. Du kan selvfølgelig undvære den hvis du ikke er til vanilje.
Hvordan laver man hjemmelavet chokoladeis?
Det er ikke svært at lave hjemmelavet chokoladeis, og hvis du har prøvet at lave en helt almindelig vaniljeis, så er fremgangsmåden langt hen af vejen den samme.
Først skal vanilje, fløde, mælk og kakaopulver varmes op. I mens piskes æggeblommer og sukker luftigt, og den varme flødeblanding tilsættes i en tynd stråle. Herefter kommes det tilbage i gryden.
Nu skal ismassen varmes op til 85 grader under omrøring, og efterfølgende hældes den over hakket mørk chokolade, så det smelter. Ismassen får en tur med stavblenderen, og så skal den bare køles ned.
Når den er helt kold, skal isen køres på ismaskinen, og herefter skal den i en form og drysses med hakket chokolade. Så er den klar til at komme i fryseren indtil 15 minutter inden den skal spises.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Isen skal direkte fra ismaskinen og i fryseren for at blive helt frossen inden den skal spises. Den kan sagtens opbevares længere tid i fryseren.
Du kan bruge den chokolade du bedst kan lide. Du kan også bruge chokolade der er tilsat orange, knas eller andet hvis du gerne vil det.
Du kan servere den i isvafler eller som kugler i små skåle eventuelt med nogle bær til. Du kan også servere en lækker Hindbærcoulis til.
Andre isopskrifter du måske vil synes om
Tips og tricks til chokoladeis
- Brug en mørk chokolade med en kakaoprocent på 55-65. Det giver en sød chokoladeis med en bitter note, og det passer godt til både børn og voksne.
- Drys med hakket chokolade på toppen, det giver et godt knas med chokoladestykker.
Serveringsforslag
- Server med syrlige bær til
- Server i isvafler eller i små skåle
- Spis med en lækker Hindbærcoulis
Elsker du is? Prøv også vores Vaniljeis
Opskrift på hjemmelavet is med mørk chokolade
Her får du vores opskrift på den bedste chokoladeis med mørk chokolade. Den er blød, cremet og med en dyb smag af mørk chokolade og kakao. Den er perfekt at servere som dessert eller en eftermiddagssnack på en varm sommerdag.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, og vi er sikre på at din familie vil elske det hvis du laver denne is til dem.
Chokoladeis
Udstyr
Ingredienser
- 200 g mørk chokolade, 55-65%
- 1 stang vanilje
- 4 dl piskefløde
- 4 dl sødmælk
- 20 g kakao
- 200 g sukker
- 6 æggeblommer
- 50 g mørk chokolade, til pynt
Sådan gør du
- Hak chokoladen fint og kom det i en skål.
- Skrab kornene ud af vaniljestangen, og kom korn, den tomme stang, piskefløde, sødmælk og kakao i en gryde. Varm det op til omkring 90 grader under omrøring, og sluk så for varmen.
- Pisk æggeblommer og sukker luftigt. Hæld herefter den varme flødeblanding ned i æggesnapsen i en tynd stråle mens du stadig pisker. Når det hele er pisket sammen, hældes det tilbage i gryden.
- Varm ismassen op til 85 grader under omrøring. Jeg bruger en dejskraber, der kan skrabe bunden og nå hele vejen rundt i kanterne. Brug et termometer til at tjekke temperaturen. Det er vigtigt at den ikke bliver for varm, da du risikerer æggeklumper og en kagecreme-agtig smag.
- Når ismassen når 85 grader, tages den af varmen og hældes hen over den hakkede chokolade. Fjern vaniljestangen, og rør rundt til alt chokoladen er smeltet. Blend eventuelt ismassen med en stavblender for at få den helt glat. Lad ismassen køle ned, og sæt den i køleskabet. Lad den gerne stå i køleskabet i 3-4 timer, eller til dagen efter.
- Når ismassen er helt kold, kommes den i ismaskinen, som køres i 45-60 minutter. Herefter kommes isen i en bøtte eller form, drysses med hakket chokolade, og dækkes til og sættes i fryseren indtil servering. Alternativt kan du lave denne is uden ismaskine ved at komme den i fryseren i 3-4 timer. Rør i isen hver halve time for at undgå for mange iskrystaller.
- Tag isen op af fryseren 15 minutter inden den skal serveres. Server med friske bær eller i isvafler.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her