Blåbærsirup

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Vi elsker at plukke blåbær i skoven her om sommeren, og det er lige nu de er klar. Vi fik plukket en lille portion, der blev til den skønneste blåbærsirup.

Hjemmelavet blåbærsirup er skønt til sommerens drinks, fx i blåbær Gin Hass. Den er også lækker i et glas asti, i danskvand eller i lemonsodavand.

Den søde sirup er også god til desserter. Vi bruger den på pandekagerne søndag morgen, eller som en lækker sauce til is.

hjemmelavet blåbærsirup i glas til drinks eller desserter.

Flere drikkevarer

Opskrift

Blåbærsirup

5 fra 1 stemme
Hjemmelavet sirup til drinks eller som topping på desserter eller is. Blåbærsirup er nemt at lave, og skovene er fulde af blåbær netop nu. Brug det for eksempel i gin hass i stedet for mangosirup eller med danskvand eller asti som en forfriskende drink.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal1 glas

Ingredienser
 

  • 250 g blåbær
  • 150 g sukker
  • 1 ½ dl vand
  • 1 tsk vaniljepasta

Fremgangsmåde
 

  1. Kom alle ingredienserne i en gryde og kog op.
    250 g blåbær, 150 g sukker, 1 ½ dl vand, 1 tsk vaniljepasta
  2. Lad siruppen simre i cirka 30 minutter ved lav varme uden låg. Rør i den jævnligt, og hold øje med at den ikke brænder på.
  3. Når siruppen er tyknet, er den klar, tag eventuelt en skefuld op på en kold ske for at tjekke hvordan konsistensen bliver efter afkøling. Hæld siruppen igennem en fintmasket si over i et skoldet glas.

Næringsindhold

Serving: 1glasKalorier: 743kcalKulhydrater: 189gProtein: 2gFedt: 1gMættet fedt: 1gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 1gNatrium: 12mgKalium: 196mgFibre: 6gSukker: 178gA-vitamin: 135IUC-vitamin: 24mgCalcium: 21mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Blåbær – Det allerbedste er hvis du kan få fat i ægte blåbær, der er farvede hele vejen igennem. Hvis du er heldig, kan du selv samle dem i skoven, det gjorde vi til denne opskrift. Hvis ikke, så kan almindelige blåbær man køber i supermarkedet sagtens bruges.
Sukker – Sukker er noget af det vigtigste i en sirup. Der skal masser af sukker i for at koge sirup. Sukkeren er også det der konserverer siruppen, og gør at den kan holde sig rigtig længe, hvis den ikke bliver spist altså.
Vanilje – Vanilje giver en skøn smag sammen med de lækre blåbær. Hvis du ikke vil have vanilje i, kan det sagtens springes over.

Servering

Server siruppen i drinks eller på desserter for eksempel på pandekager eller vaniljeis.

Opbevaring

Jeg opbevarer den altid i køleskabet, og her holder den nemt 1 måned eller 2. Hvis den ikke bliver spist inden altså. Det høje sukkerindhold gør, at den kan holde meget længe.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
glas med hjemmelavet blåbærsirup.

Mere hjemmelavet sirup

2 kommentarer til “Blåbærsirup”

  1. Husk at hold øje med siruppen til sidst!! Min brændte desværre på, så jeg ville måske ikke give den en hel halv time.

    Svar
    • Hej Stephanie

      Det er selvfølgelig rigtig vigtigt at holde øje med den undervejs. Jeg har tilføjet det til opskriften.
      Jeg håber du får mod på at prøve igen 🙂

      Mvh Tina

      Svar
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.