Bagte cherrytomater er skønt tilbehør til aftensmaden hvad enten du serverer oksekød, kylling eller andet. De små søde tomater får bare ekstra god intens smag når de lige bliver bagt i ovnen.

Søde intense tomater
Tomater kan være mange ting. Jeg er helt klart gladest for de lækre solmodne tomater direkte fra drivhuset. Jeg synes nogle gange at de tomater man køber i supermarkedet er lidt kedelige.
Hvis jeg kan vælge, så er det oftest cherrytomater jeg går med. De små tomater smager ofte af mere, og når de bliver bagt på denne måde, så får man en endnu mere intens og lækker smag.
Prøv selv, de er super lækre som tilbehør til aftensmaden, men de er også virkelig gode i kolde i en salat eller en sandwich.
Mere hverdagsmad
Ingrediensnoter
Cherrytomater – Du kan købe cherrytomater i supermarkedet, eller måske har du dem i drivhuset hvis du er heldig.
Timian – Jeg bruger frisk timian, for det har vi altid, og det er bare lækkert. Men du kan også fint bruge tørret timian hvis det lige er hvad du har derhjemme. Timian og tomater passer super godt sammen.
Alternative ingredienser
- Hvis du har lyst, kan du også tilsætte nogle fed hvidløg eller både af almindelige løg til fadet med tomater.
Hvordan laver man bagte cherrytomater?
Det her er en virkelig nem opskrift, men de smager altså bare forrygende.
Start med at vask tomaterne, og skær dem i halve. Jeg lægger dem så i et fad med skærefladen op, og kommer olivenolie, salt, peber, timian og sukker ud over og så skal fadet bare i ovnen i 35-40 minutter.
Så er de klar til at spise. De er lækre varme når de lige er bagt, men de er også super gode når de er kølet ned hvis du vil bruge dem i en salat.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Sukker er vigtigt for at få den helt rette smag, og jeg vil ikke undvære det, men hvis du gerne vil bruge noget andet end almindelig hvidt sukker, så kan det også godt erstattes med for eksempel akaciehonning. Det handler om at have lidt sødme for at balancere syren i tomaterne.
Andre skønne tomatopskrifter
Tips og Tricks
- Krydderurter
- Alle slags friske krydderurter kan bruges her. Prøv for eksempel også at erstatte timian med frisk oregano eller rosmarin. Du kan også bruge ramsløg når de er i sæson, for en mere hvidløgsagtig smag.
Serveringsforslag
- Server tomaterne som tilbehør til aftensmaden, for eksempel til en bøf, kylling eller fisk.
- De er også lækre til brunch sammen med æg og bacon eller som en lille tapasret.
- Tomaterne smager skønt kolde i en salat eller en sandwich, og de kan også bruges til en bruschetta lavet på smørristet brød, for eksempel med Fetacreme eller burrata.
Elsker du de små søde cherrytomater?
Prøv også vores opskrift på Butterdejstærte med cherrytomater og basilikum
Opskrift på små ovnbagte tomater
Her får du vores opskrift på små lækre bagte cherrytomater. De er virkelig nemme at lave, og så smager de altså skønt.
Vi håber du får lyst til at prøve at lave opskriften, og servere dem som tilbehør til familiens aftensmad.

Bagte cherrytomater
Ingredients
- 300 g cherrytomater
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk frisk timian
- 1 tsk sukker
- 1 tsk salt
- Peber
Instructions
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Vask tomaterne, og skær dem over. Læg dem i et fad med skærefladen op ad.300 g cherrytomater
- Fordel olivenolie, salt, peber, sukker og timian ud over de halve tomater.1 spsk olivenolie, 1 spsk frisk timian, 1 tsk sukker, 1 tsk salt, Peber
- Sæt fadet i ovnen, og bag tomaterne i 35-40 minutter ved 180 grader varmluft til de er godt bagte og bløde.
- Server dem straks varme som tilbehør til aftensmaden eller lad dem køle ned og brug dem for eksempel i en salat.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her
Vi elsker de her tomater! I sær sammen med en god burrata eller i en salat.