Det er sæson lige nu for hokkaido græskar, og det klager vi bestemt ikke over. Det betyder nemlig at vi kan lave bagt hokkaido som snack eller tilbehør til at måltid. Læs med her og få vores opskrift på lækre ovnbagte hokkaido fritter.
Hvad er Hokkaido?
Det er lige nu hokkaido græskar er i sæson, og derfor er det oplagt at lave mad med det lækre, smagfulde og sunde græskar. Sæsonen går fra august til december, så du har god tid til at prøve forskellige lækre retter med græskar de næste måneder.
Hokkaido er oprindeligt et japansk græskar der har navn efter en japansk halvø, men de sidste år har vi set det mere og mere i Danmark også, og det er med god grund! Der er nemlig masser af god smag i de lækre orangefarvede små græskar.
Ovnbagte hokkaido fritter
Man kan lave mange lækre retter af det japanske græskar. Alt fra snacks til hele måltider og sågar desserter med hokkaido.
I denne opskrift får du vores bud på de bedste ovnbagte hokkaido fritter. Det er tynde skiver af hokkaido bagt i ovnen med timian, og så drysset med en god parmesan når de kommer ud af ovnen.
Du skal ikke regne med sprøde fritter når du laver dem af græskar, men de er fulde af smag, og skønne som tilbehør til alt fra kylling og fisk til oksekød eller bare som en lækker snack med en god mayo til.
Du kan også bruge de bagte skiver af græskar i en lækker salat eller serveret med en god feta smuldret oven på.
Græskar har en sød og lækker smag, der også gør at de fleste børn vil synes det smager godt. Vi håber du får lyst til at lave græskar fritter med familien her i efteråret.
Ingrediensnoter
Hokkaido græskar – Du kan købe spisegræskar i de fleste supermarkeder i efteråret, og hokkaido er et af de mest almindelige. Du kan også spørge din grønthandler.
Timian – Vi bruger frisk timian til disse fritter, men du kan også bruge tørret. Så skal du bruge cirka halvdelen af mængden angivet.
Hvidløg – Giver god smag sammen med timian, men du kan springe det over hvis du ikke er vild med hvidløg.
Parmesan – Lidt revet parmesan over dine græskarfritter til sidst, giver lige prikken over i’et. Du kan dog undlade det hvis du synes eller servere med smuldret feta på toppen i stedet.
Hvordan laver man bagt hokkaido?
Sådan et hokkaido græskar er en virkelig taknemmelig råvarer at arbejde med. Det kan næsten ikke gå galt, og denne opskrift er da også virkelig nem at lave.
Først skal græskaret vaskes godt. Man behøver ikke skrælle det, for man kan godt spise skrællen på et hokkaido græskar. Brug evt. en ren skuresvamp hvis skallen er meget grim, men ellers kan en grundig vask være fin.
Skær så græskaret i skiver på cirka 1 cm, og gnid stykkerne ind i en blanding af olie, timian, hvidløg og salt og peber. Læg dem på en bageplade og bag dem i ovnen til de er lækre og møre. Det tager en halv times tid. Når de kommer ud af ovnen kan du drysse parmesan over dem for ekstra god smag, og servere dem med en aioli/hvidløgsmayonnaise.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Nej du kan godt spise skallen på et hokkaido græskar. Vask den godt, og skrub den eventuelt med en ren grydesvamp hvis den er meget grim i skallen.
En god mayonnaise med chili eller hvidløg er perfekt som tilbehør til græskar fritter. Du kan også servere andre typer af dips, eller bruge det bagte græskar i en måltidssalat.
Ja du kan sagtens skifte timian ud med andre krydderurter. Rosmarin og græskar er også super lækkert sammen, men eksperimenter endelig med andre. Både friske og tørrede kan bruges.
Andre opskrifter med hokkaido du måske vil synes om
- Hokkaido græskar i ovn med timian
- Bagt fyldt græskar med oksekød
- Græskarmuffins
- Græskarrisotto med timian
- Græskarboller
Opskrift på bagte hokkaido fritter
Her får du vores opskrift på bagt hokkaido græskar. Det bliver til skønne hokkaido fritter, som man kan servere som en lækker snack eller som tilbehør til aftensmaden. Det er lækkert til alt fra frikadeller til kylling eller en god bøf.
Bagt hokkaido græskar
Ingredienser
- 1 hokkaido græskar
- 4 spsk olivenolie
- 1 spsk frisk timian
- 1 fed hvidløg
- Salt
- Peber
- 2 spsk parmesan
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader.
- Vask græskaret godt, det skal ikke skrælles. Brug evt. en ren skuresvamp hvis ydersiden er meget grim.
- Del græskaret i to halve, og skrab kerner og trevler ud med en ske. Skær herefter græskaret i skiver på cirka 1 cm i tykkelsen.
- Bland olie, timian og presset hvidløg i en skål sammen med salt og peber. Vend græskarstykkerne i krydderolien, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag græskarskiverne i ovnen i cirka 30 minutter. Stik i dem med en gaffel og mærk om de er møre, så er de færdige. Når de kommer ud af ovnen, kan du drysse dem med fintrevet parmesanost. Det giver god smag, men kan også sagtens undværes.
- Server hokkaido fritter med hvidløgsmayonnaise eller som tilbehør til kød eller fisk.
Noter
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Flere billeder af bagt hokkaido græskar
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 30. september 2020 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her