De bedste hokkaido fritter i ovn. De er nemme at lave, og så smager de helt fantastisk som tilbehør til aftensmaden. Du kan også bruge dem i salater eller bare som snacks. De kan spises både varme og kolde, og kan også bruges i madpakken hvis der er rester tilbage.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 30 minuttermin
Samlet tid 35 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
1hokkaido græskar
4spskolivenolie
1spskfrisk timian
1fedhvidløg
Salt
Peber
2spskparmesan
Sådan gør du
Tænd ovnen på 180 grader almindelig over- og undervarme.
Vask græskaret godt, det skal ikke skrælles. Brug evt. en ren skuresvamp hvis ydersiden er meget grim.
1 hokkaido græskar
Del græskaret i to halve, og skrab kerner og trevler ud med en ske. Skær herefter græskaret i skiver på cirka 1 cm i tykkelsen.
Bland olie, timian og presset hvidløg i en skål sammen med salt og peber. Vend græskarstykkerne i krydderolien, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag græskarskiverne i ovnen i cirka 30 minutter ved 180 grader over- og undervarme. Stik i dem med en gaffel og mærk om de er møre, så er de færdige. Når de kommer ud af ovnen, kan du drysse dem med fintrevet parmesanost. Det giver god smag, men kan også sagtens undværes.
2 spsk parmesan
Server hokkaido fritter med hvidløgsmayonnaise eller som tilbehør til kød eller fisk.
Noter
Ingrediensnoter
Hokkaido græskar - Du kan købe spisegræskar i de fleste supermarkeder i efteråret, og hokkaido er et af de mest almindelige. Du kan også spørge din grønthandler.Timian - Vi bruger frisk timian til disse fritter, men du kan også bruge tørret. Så skal du bruge cirka halvdelen af mængden angivet. Du kan sagtens skifte timian ud med andre krydderurter. Rosmarin og græskar er også super lækkert sammen, men eksperimenter endelig med andre. Både friske og tørrede kan bruges.Hvidløg - Giver god smag sammen med timian, men du kan springe det over hvis du ikke er vild med hvidløg.Parmesan - Lidt revet parmesan over dine græskarfritter til sidst, giver lige prikken over i'et. Du kan dog undlade det hvis du synes eller servere med smuldret feta på toppen i stedet.
Servering
Server for eksempel med hvidløgsmayonnaise lavet af af 1 dl mayonnaise rørt med to fed hvidløg og smagt til med salt, peber og lidt citronsaft.De er skønne som tilbehør til alt fra kylling og fisk til oksekød eller bare som en lækker snack med en god dip til. Du kan også bruge de bagte skiver af græskar i en lækker salat eller serveret med en god feta smuldret oven på.