Æbleskiver

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Her op til jul skal vi jo have æbleskiver, og de bedste æbleskiver er nu af den hjemmelavede slags. Her får du vores opskrift på æbleskiver med kærnemælk. Det synes vi giver den helt perfekte smag og konsistens, sådan som gammeldags æbleskiver skal være.

1. søndag i advent og før vi ser os om er det jul. Det betyder selvfølgelig æbleskiver på bordet.

Husk også at tilføje æblestykker inden du lukker den helt hvis du vil have det i. Herefter kan du bage æbleskiverne færdige mens du vender dem jævnligt.

Hjemmelavet æbleskiver i æbleskivepande med flormelis.

Flere julelækkerier

Opskrift

Æbleskiver

5 fra 1 stemme
Den bedste opskrift på luftige og smagfulde gammeldags æbleskiver med kærnemælk. Server de lune æbleskiver med flormelis og syltetøj og gerne med et godt glas gløgg til.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 50 minutter
Køleskab 30 minutter
Samlet tid 1 time 30 minutter
Antal30 stk

Ingredienser
 

Dej
  • 3 æg, delt i blommer og hvider
  • 4 dl kærnemælk
  • 240 g hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 1 spsk sukker
  • 1 knsp salt
  • 1 tsk citronskal
  • 1 tsk kardemomme
Fyld (kan undlades)
  • 2 æbler, i små tern
Til stegning
  • 20 g smør

Fremgangsmåde
 

  1. Kom alle ingredienserne til dejen – UNDTAGET ÆGGEHVIDERNE – i en blender, og blend indtil dejen har en jævn konsistens. Stil dejen på køl i 30 minutter.
    3 æg, 4 dl kærnemælk, 240 g hvedemel, 1 tsk natron, 1 spsk sukker, 1 knsp salt, 1 tsk citronskal, 1 tsk kardemomme
  2. Pisk herefter æggehviderne stive, og fold dem i dejen uden at slå for meget luft ud af dem.
  3. Varm en æbleskivepande op. Den skal stå på middel varme, og være godt gennemvarm inden du går i gang med bagningen.
  4. Smelt først en lille smule smør i hvert hul og fyld herefter hullerne op med dej. Når du har fået dej i alle hullerne, skal æbleskiverne vendes. Vend dem først en kvart omgang, og når du er nået hele vejen rundt, skal du vende dem den sidste kvarte omgang så de lukkes og bliver helt runde. Hvis du ikke har fyldt nok dej i, kan du efterfylde dem lidt inden du vender den sidste kvarte omgang, men det burde ikke være nødvendigt. Det er også her du kan komme et par æbletern inden i æbleskiverne hvis du har lyst.
    20 g smør, 2 æbler
    tip til helt runde æbleskiver.
  5. Herefter bages æbleskiverne færdig mens de vendes jævnligt. Det tager ca 5 minutter ved middel varme.
  6. Tag æbleskiverne af panden og læg dem i et fad. Dæk dem med staniol og hold dem varme i ovnen ved 50 grader mens du bager resten.
  7. Når alle æbleskiverne er bagt, drysses de med flormelis og serveres med din yndlingsmarmelade.
  8. Glædelig jul!

Næringsindhold

Serving: 1stkKalorier: 57kcalKulhydrater: 9gProtein: 2gFedt: 2gMættet fedt: 1gKolesterol: 19mgNatrium: 67mgKalium: 46mgFibre: 1gSukker: 2gA-vitamin: 69IUC-vitamin: 1mgCalcium: 20mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Æg – De skal deles i hvider og blommer.
Kærnemælk – Kærnemælk er uundværligt når vi snakker gammeldags æbleskiver. Hvis du slet ikke kan få fat i det, så har jeg haft hæld med at fortynde creme fraiche med lidt mælk og bruge det i stedet.
Natron – Natron er det der får æbleskiverne til at hæve og blive luftige.
Citronskal – Citronskal hører sig til i æbleskiver. Du kan også bruge appelsinskal.
Kardemomme – En skøn smag, og det hører sig til. Hvis du ikke kan lide det, kan det springes over.
Fyld – Det er op til dig om du vil komme fyld i. Det kan være æblestykker, æblemos eller sveskemos.

Tips til runde æbleskiver

Hele essensen med æbleskiver, er jo at de helst skal være runde. Det er faktisk ikke så svært at lave flotte runde æbleskiver når man lige finder ud af hvordan. Det hele handler om teknik og timing.
Før det første skal hullet i æbleskivepanden fyldes helt op! Den skal også være ret varm, så dejen i kanten sætter sig hurtigt. Når du er færdig med at fylde dej op, skal du med det samme i gang med at vende.
Vend først æbleskiverne en kvart omgang, så halvdelen af den bagte bund kommer op over kanten. Når du har gjort det hele vejen rundt, skal den vendes den sidste kvarte omgang, så æbleskiven lukkes.
Hvis du ikke har fået helt nok dej i, kan du også efterfylde med en lille smule dej, inden æbleskiven vendes den sidste kvarte omgang, og dermed bliver lukket.

Servering

Server dine æbleskiver med flormelis og syltetøj. Hvis du vil gøre det eksta lækkert, kan du lave hjemmelavet julemarmelade.
Man kan næsten ikke sige æbleskiver uden også at sige gløgg. Det er en dansk juletradition, og de to går hånd i hånd. Vil du servere en dejlig hjemmelavet hvid gløgg til, så har vi delt opskriften på hvid gløgg her.

Frysning

Får du ikke spist dem alle sammen, så kan se sagtens fryses ned. Når du tager dem op igen, kan de lunes i ovnen, præcis som dem vi køber færdige i en pose på frost. Du kan også varme frosne æbleskiver i airfryer.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.