Madformadelskere / Aftensmad / Tærte / Græskartærte med sprød salvie og hasselnødder

Græskartærte med sprød salvie og hasselnødder

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Vi elsker en god madtærte, og her om efteråret hvor hokkaido er i sæson er det bare lækkert med græskartærte med sprød salvie og hasselnødder på toppen.

Den har altså bare en masse lækre smage der spiller godt sammen. Den møre, bagte græskar giver sødme, og de sprøde salvieblade der lige bliver stegt i brunet smør sammen med hasselnødder giver bare en masse umami til tærten.

Den kan serveres lun som aftensmad med en god salat til, men den er også rigtig lækker kold. Vi elsker også sådan et stykke tærte med på madpakken.

Prøv også: Andre lækre madtærter

græskartærte med sprøde salvie og hasselnødder samt feta og bagt hokkaido.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Græskartærte med sprød salvie og hasselnødder

Ingen stemmer endnu
Lækker sprød madtærte med bagt hokkaidogræskar, feta og sprød salvie og ristede hasselnødder på toppen. Det er noget nær den perfekte efterårstærte til aftensmad, frokost eller madpakken.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time
Køleskab 30 minutter
Samlet tid 1 time 45 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

Tærtebund
  • 130 g hvedemel
  • 50 g fuldkornshvedemel
  • 100 g smør, koldt og skåret i tern
  • ½ tsk salt
  • 2 spsk vand
Bagt græskar
  • 800 g hokkaido græskar
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk salt
  • Peber
Fyld
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 75 g spinat
  • 6 æg
  • 1 ½ dl mælk
  • Salt
  • Peber
  • 75 g feta
Topping
  • 20 g smør
  • 12 blade frisk salvie
  • 50 g hasselnødder

Fremgangsmåde
 

Forbered tærtedejen
  1. Kom hvedemel, fuldkornshvedemel, smør og salt i en skål, og smulder smørret ud i melet. Du kan også gøre det på foodprocessoren, det går lidt hurtigere.
    130 g hvedemel, 50 g fuldkornshvedemel, 100 g smør, ½ tsk salt
  2. Tilsæt koldt vand lidt af gangen, og så skal du hurtigt samle dejen med hænderne. Pas på du ikke kommer til at ælte dejen, den skal bare samles.
    2 spsk vand
  3. Rul tærtedejen ud på et meldrysset bord. Læg dejen over i tærteformen, og tryk dejen ud over kanterne, så kanterne bliver skarpe.
  4. Sæt tærteformen med dejen i køleskabet i mindst en halv time, gerne en time hvis du har tid. Forbered i mens hokkaidogræskar så det er klar til ovnen.
Forbered hokkaido
  1. Vask hokkaidogræskaret godt, og del det i halve. Skrab kernerne ud, og skær græskaret i små tern.
    800 g hokkaido græskar
  2. Kom græskarternene i et ildfast fad sammen med olie, timian, salt og peber, og vend det hele godt rundt.
    1 spsk olivenolie, 1 tsk tørret timian, 1 tsk salt, Peber
Blindbagning
  1. Tænd ovnen på 200 grader over- og undervarme.
  2. Tag dejen ud af køleskabet når den er kold, og prik den helt igennem med en gaffel mange steder, det er for at undgå at tærtedejen buler op på midten under forbagningen, og at dampen kan slippe op.
  3. Læg et stykke bagepapir over tærten og fyld den op med bagekugler eller tørrede bønner eller ris.
  4. Forbag tærtedejen ved 200 grader over- og undervarme i 20 minutter. Sæt fadet med græskartern ind i ovnen og bagt dem samtidig i 20 minutter, vend rundt i græskarternene en gang undervejs, så de bliver jævnt bagt. Forbered tærtefyldet imens tærtebund og græskar bages.
Tærtefyld
  1. Skær løget i halve og derefter i tynde skiver. Hak hvidløget fint.
    1 løg, 1 fed hvidløg
  2. Opvarm oliven til middel varme på en pande, og steg løg og hvidløg til løgene bliver klare.
    1 spsk olivenolie
  3. Kom derefter spinat på panden og steg den med til den falder sammen. Krydder godt med salt og peber og sluk for varmen.
    75 g spinat, Salt, Peber
  4. Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen med mælken. Krydder æggemassen med salt og peber.
    6 æg, 1 ½ dl mælk, Salt, Peber
Samling og bagning
  1. Tag tærtebunden og græskarternene ud af ovnen efter 20 minutter. Fjern bagekuglerne og bagepapiret. Bland spinat og løg fra panden med græskarternene, og fordel dem i den forbagte tærtebund. Smulder fetaen ud over tærten.
    forbagt tærtebund med fyld.
  2. Hæld æggemassen ud over tærtefyldet.
    75 g feta
  3. Sæt tærten i ovnen, og bag den 35 minutter ved 200 grader over- og undervarme til fyldet er fast og færdigbagt. Tag den derefter ud af ovnen, og lad den trække 5 minutter mens du laver toppingen.
Topping
  1. Smelt smørret på en pande ved middel varme, og lad det brune. Tilføj friske salvieblade, og steg dem til de er let gyldne og sprøde. Hak hasselnødderne groft og vend dem sammen med salvie og smør.
    20 g smør, 12 blade frisk salvie, 50 g hasselnødder
  2. Hæld det brunede smør med salvie og hasselnødder ud over den lune tærte, og så er den klar til servering.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 758kcalKulhydrater: 60gProtein: 22gFedt: 50gMættet fedt: 22gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 20gTransfedt: 1gKolesterol: 328mgNatrium: 1413mgKalium: 1187mgFibre: 7gSukker: 8gA-vitamin: 5768IUC-vitamin: 33mgCalcium: 294mgJern: 6mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Hokkaidogræskar – Vi har her brugt hjemmedyrkede græskar fra haven, men de kan også købes i de fleste supermarkeder her om efteråret. De fås både i orange og grønne.
Tærtebund – Vi kan godt lide at lave denne grove tærtebund til madtærter, men du kan også godt bruge en helt klassisk tærtedej. Hvis du vil gøre tærten lidt nemmere at lave, kan du bruge en færdigkøbt tærtedej.

Serveringsforslag

Server tærten som aftensmad med en god salat til. Det kunne være med en spidskålssalat med avocado og blåbær eller med rødkålssalat med granatæble.

Opbevaring og rester

Du kan fint gemme eventuelle rester nogle dage i køleskabet. Tærten smager også dejligt kold, så den er helt oplagt at tage med på madpakken.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.