Lækker sprød madtærte med bagt hokkaidogræskar, feta og sprød salvie og ristede hasselnødder på toppen. Det er noget nær den perfekte efterårstærte til aftensmad, frokost eller madpakken.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 1 timet
Køleskab 30 minuttermin
Samlet tid 1 timet45 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
Tærtebund
130ghvedemel
50gfuldkornshvedemel
100gsmør, koldt og skåret i tern
½tsksalt
2spskvand
Bagt græskar
800ghokkaido græskar
1spskolivenolie
1tsktørret timian
1tsksalt
Peber
Fyld
1spskolivenolie
1løg
1fedhvidløg
75gspinat
6æg
1 ½dlmælk
Salt
Peber
75gfeta
Topping
20gsmør
12bladefrisk salvie
50ghasselnødder
Sådan gør du
Forbered tærtedejen
Kom hvedemel, fuldkornshvedemel, smør og salt i en skål, og smulder smørret ud i melet. Du kan også gøre det på foodprocessoren, det går lidt hurtigere.
130 g hvedemel, 50 g fuldkornshvedemel, 100 g smør, ½ tsk salt
Tilsæt koldt vand lidt af gangen, og så skal du hurtigt samle dejen med hænderne. Pas på du ikke kommer til at ælte dejen, den skal bare samles.
2 spsk vand
Rul tærtedejen ud på et meldrysset bord. Læg dejen over i tærteformen, og tryk dejen ud over kanterne, så kanterne bliver skarpe.
Sæt tærteformen med dejen i køleskabet i mindst en halv time, gerne en time hvis du har tid. Forbered i mens hokkaidogræskar så det er klar til ovnen.
Forbered hokkaido
Vask hokkaidogræskaret godt, og del det i halve. Skrab kernerne ud, og skær græskaret i små tern.
800 g hokkaido græskar
Kom græskarternene i et ildfast fad sammen med olie, timian, salt og peber, og vend det hele godt rundt.
Tag dejen ud af køleskabet når den er kold, og prik den helt igennem med en gaffel mange steder, det er for at undgå at tærtedejen buler op på midten under forbagningen, og at dampen kan slippe op.
Læg et stykke bagepapir over tærten og fyld den op med bagekugler eller tørrede bønner eller ris.
Forbag tærtedejen ved 200 grader over- og undervarme i 20 minutter. Sæt fadet med græskartern ind i ovnen og bagt dem samtidig i 20 minutter, vend rundt i græskarternene en gang undervejs, så de bliver jævnt bagt. Forbered tærtefyldet imens tærtebund og græskar bages.
Tærtefyld
Skær løget i halve og derefter i tynde skiver. Hak hvidløget fint.
1 løg, 1 fed hvidløg
Opvarm oliven til middel varme på en pande, og steg løg og hvidløg til løgene bliver klare.
1 spsk olivenolie
Kom derefter spinat på panden og steg den med til den falder sammen. Krydder godt med salt og peber og sluk for varmen.
75 g spinat, Salt, Peber
Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen med mælken. Krydder æggemassen med salt og peber.
6 æg, 1 ½ dl mælk, Salt, Peber
Samling og bagning
Tag tærtebunden og græskarternene ud af ovnen efter 20 minutter. Fjern bagekuglerne og bagepapiret. Bland spinat og løg fra panden med græskarternene, og fordel dem i den forbagte tærtebund. Smulder fetaen ud over tærten.
Hæld æggemassen ud over tærtefyldet.
75 g feta
Sæt tærten i ovnen, og bag den 35 minutter ved 200 grader over- og undervarme til fyldet er fast og færdigbagt. Tag den derefter ud af ovnen, og lad den trække 5 minutter mens du laver toppingen.
Topping
Smelt smørret på en pande ved middel varme, og lad det brune. Tilføj friske salvieblade, og steg dem til de er let gyldne og sprøde. Hak hasselnødderne groft og vend dem sammen med salvie og smør.
20 g smør, 12 blade frisk salvie, 50 g hasselnødder
Hæld det brunede smør med salvie og hasselnødder ud over den lune tærte, og så er den klar til servering.
Noter
Ingrediensnoter
Hokkaidogræskar - Vi har her brugt hjemmedyrkede græskar fra haven, men de kan også købes i de fleste supermarkeder her om efteråret. De fås både i orange og grønne.Tærtebund - Vi kan godt lide at lave denne grove tærtebund til madtærter, men du kan også godt bruge en helt klassisk tærtedej. Hvis du vil gøre tærten lidt nemmere at lave, kan du bruge en færdigkøbt tærtedej.