Ramsløg er så lækkert, og når sæsonen er i gang, så bruger vi dem på alle mulige måder i køkkenet. Her får du vores opskrift på et snoet ramsløgsbrød.
Brødet er lavet med ramsløgssmør, og er skønt at spise til forårets grillmad.
Har du ikke lige ramsløg ved hånden, kan det selvfølgelig laves med andre krydderurter.
Prøv også: Hvidløgsbrød med urter

Mere bagværk
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Lun mælken let i mikroovnen så den er lillefingervarm.2 dl mælk
- Opløs gæren i mælken, og tilsæt salt og sukker.25 g gær, 1 tsk salt, 1 tsk sukker
- Tilsæt hvedemelet lidt af gangen mens dejen æltes på røremaskinen. Ælt ca. 10-15 minutter til dejen er glat og smidig.325 g hvedemel
- Lad dejen hæve lunt i 30 minutter mens du går videre med kryddersmørret.
- Kom smør, ramsløg, skallen fra ¼ citron, ½ spiseskefuld citronsaft samt salt i en foodprocessor og kør det hele sammen til ramsløgene er hakket og jævnt fordelt i smørret.100 g smør, 10 blade friske ramsløg, ¼ citron, ¼ tsk salt
- Når dejen har hævet i 30 minutter, rulles den ud til en rektangel på cirka ½ cm i tykkelsen.

- Smør ramsløgssmørret ud i et jævnt lag på dejen.

- Rul dejen sammen fra den ene lange side.

- Skær rouladen igennem på midten, men lad den sidde sammen i den ene ende.

- Drej de to ender lidt, og lad åbningerne i dejen vende opad.

- Sno enderne rundt om hinanden hele vejen ned, så du former brødet. Tryk enderne godt sammen og fold dem ind under enden.

- Dæk brødet med et viskestykke, og lad brødet efterhæve et lunt sted i 30 minutter. Varm i mens ovnen op til 225 grader over- og undervarme.
- Drys lidt salt på toppen af brødet, og bag dit hvidløgsbrød i ovnen ved 225 grader over- og undervarme i ca. 15-18 minutter til det er gyldent og let sprødt i overfladen.
- Server brødet lunt eller afkølet.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Ramsløg – Hvis du ikke lige kan finde ramsløg eller det er udenfor sæson, kan du lavet brødet med andre krydderurter og tilsætte 1-2 fed hvidløg.Serveringsforslag
- Server brødet til grillmad på terrassen, det er dejligt til alle slags grillmad.
- Brødet er også lækker til suppe eller gryderetter.




