Her får du en skøn ret, hvide asparges med ramsløgssmør og ristede hasselnødder.
Vi er i himlen når sæsonen for hvide asparges starter, og den falder sammen med ramsløgssæsonen, så det er oplagt at kombinere de to lækre råvarer.
Her serverer vi retten med lidt friséesalat, der har en let bitterhed, og nogle salte kapers og sprødt, ristet brød. Det giver den perfekte mundfuld, der bare smager af forår.
Prøv også: Hjemmelavet ramsløgsalt

Mere gæstemad
Ingredienser
Udstyr
Fremgangsmåde
- Lav gerne din ramsløgssmør dagen inden du skal servere retten, så den har tid til at stå og blive fast inden den skal skæres ud.
- Kom det bløde smør, ramsløg, skallen fra ¼ citron, ½ spiseskefuld citronsaft og salt i en foodprocessor og kør det hele sammen til ramsløgene er finthakkede og jævnt fordelt i smørret.100 g smør, 10 blade friske ramsløg, ¼ citron, ¼ tsk salt
- Rul det færdige ramsløgssmør ind i et stykke bagepapir, og læg det på køl til det er blevet fast. Du kan også lægge det i fryseren i cirka 15 minutter, hvis du har travlt.
- Skræl de hvide asparges. Det er vigtigt at du får alt skræl af, da de ellers godt kan blive en lidt sej mundfuld.16 hvide asparges
- Kom hasselnødderne på en pande ved middel varme, og rist dem 5-10 minutter til de er let gyldne. Lad dem derefter køle ned, og hak dem groft.50 g hasselnødder
- Skær flutet i skiver, og rist skiverne på en pande ved middelhøj varme i en blanding af olie og smør.8 skiver flutes, 2 spsk olivenolie, 10 g smør
- Skær ramsløgssmørret i skiver.
- Kom vand sammen med salt og smør i en gryde, og bring det i op i temperatur til det simrer.1 tsk salt, 20 g smør
- Kom de skrællede asparges i det kogende vand, og giv dem 4 minutter. Tag dem derefter op og læg dem på en rist, så de lige kan dryppe af.
- Anret en lun forvarmet tallerken med 4 af de varme asparges. Læg 2-3 skiver ramsløgssmør ovenpå, og top med grofthakkede ristede hasselnødder, kapers og friséesalat. Slut af med friskkværnet peber.2 spsk kapers, Peber, 50 g friséesalat
- Server straks anretningerne sammen med det sprøde brød.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Ramsløg – Hvis du ikke kan få fat i ramsløg, kan du godt lave din smør med andre krydderurter, for eksempel persille, purløg eller dild, og så måske lige tilsætte en lille smule hvidløg.Serveringsforslag
Denne ret kan fungere på mange måder. Du kan servere den som et måltid til aften eller frokost. Du kan også bruge den som en forret, her ville jeg nok bare lave halv mængde, så opskriften her vil passe til 8 forretter med 2 asparges på hver.Tilføj dine egne noter




