Hvide asparges med ramsløgssmør og ristede hasselnødder
En dejlig forårsret med hvide asparges, hjemmelavet ramsløgssmør, ristede hasselnødder, kapers og friséesalat. Server med et godt ristet brød som frokost, forret eller aftensmad.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 10 minuttermin
Samlet tid 20 minuttermin
Antal 4personer
Udstyr
Foodprocessor
Ingredienser
16hvide asparges
1tsksalt
20gsmør
8skiverflutes
2spskolivenolie
10gsmør
2spskkapers
50ghasselnødder
50gfriséesalat
Peber
Ramsløgssmør
100gsmør, blødt
10bladefriske ramsløg
¼citron
¼tsksalt
Sådan gør du
Ramsløgssmør
Lav gerne din ramsløgssmør dagen inden du skal servere retten, så den har tid til at stå og blive fast inden den skal skæres ud.
Kom det bløde smør, ramsløg, skallen fra ¼ citron, ½ spiseskefuld citronsaft og salt i en foodprocessor og kør det hele sammen til ramsløgene er finthakkede og jævnt fordelt i smørret.
100 g smør, 10 blade friske ramsløg, ¼ citron, ¼ tsk salt
Rul det færdige ramsløgssmør ind i et stykke bagepapir, og læg det på køl til det er blevet fast. Du kan også lægge det i fryseren i cirka 15 minutter, hvis du har travlt.
Forberedelse
Skræl de hvide asparges. Det er vigtigt at du får alt skræl af, da de ellers godt kan blive en lidt sej mundfuld.
16 hvide asparges
Kom hasselnødderne på en pande ved middel varme, og rist dem 5-10 minutter til de er let gyldne. Lad dem derefter køle ned, og hak dem groft.
50 g hasselnødder
Skær flutet i skiver, og rist skiverne på en pande ved middelhøj varme i en blanding af olie og smør.
8 skiver flutes, 2 spsk olivenolie, 10 g smør
Skær ramsløgssmørret i skiver.
Asparges
Kom vand sammen med salt og smør i en gryde, og bring det i op i temperatur til det simrer.
1 tsk salt, 20 g smør
Kom de skrællede asparges i det kogende vand, og giv dem 4 minutter. Tag dem derefter op og læg dem på en rist, så de lige kan dryppe af.
Anretning
Anret en lun forvarmet tallerken med 4 af de varme asparges. Læg 2-3 skiver ramsløgssmør ovenpå, og top med grofthakkede ristede hasselnødder, kapers og friséesalat. Slut af med friskkværnet peber.
2 spsk kapers, Peber, 50 g friséesalat
Server straks anretningerne sammen med det sprøde brød.
Noter
Ingrediensnoter
Ramsløg - Hvis du ikke kan få fat i ramsløg, kan du godt lave din smør med andre krydderurter, for eksempel persille, purløg eller dild, og så måske lige tilsætte en lille smule hvidløg.
Serveringsforslag
Denne ret kan fungere på mange måder. Du kan servere den som et måltid til aften eller frokost.Du kan også bruge den som en forret, her ville jeg nok bare lave halv mængde, så opskriften her vil passe til 8 forretter med 2 asparges på hver.