Ægte fynsk brunsviger med masser af snasket remonce på toppen. Det er sådan jeg bedst kan lide brunsviger, og her får du min opskrift på en klassisk snasket brunsviger.
Brunsviger er en kage der med sikkerhed findes i mange hundrede varianter. Den varierer rigtig meget fra landsdel til landsdel, nogle steder serveres den med vaniljecreme eller flødeskum på toppen.
Som en ægte fynbo er en af mine favoritkager helt klart brunsviger, og den hører sig til til en hver fødselsdag. Hemmeligheden ligger i remoncen. Der er nemlig nogle fifs der er virkelig gode at kende når du skal lave en perfekt svampet brunsviger med masser af snask på toppen.
Prøv også: Kagemand af chokoladekage

Flere søde sager
Ingredienser
Udstyr
Fremgangsmåde
- Det er en god ide at lave dejen på en røremaskine, da den skal æltes længe.
- Lun mælken til den er lillefingervarm. Rør gæren ud i den lune mælk, og tilsæt herefter salt, sukker og æg. Rør det hele godt sammen.2 dl Mælk, 50 g gær, 50 g Sukker, ½ tsk salt, 1 Æg
- Tilsæt hvedemelet, og ælt dejen godt. På min røremaskine skal den ælstes cirka 10 minutter. Den skal samle sig, slippe skålen, og blive smidig og elastisk.400 g Hvedemel
- Tilsæt herefter det bløde smør i mindre stykker, og ælt dejen igen indtil alt smørret er arbejdet ind i dejen.100 g Smør
- Lad dejen hæve et lunt sted i 45 minutter.
- Find en bradepande frem på 25×30 cm, og læg et stykke bagepapir i den.
- Hæld dejen over i bradepanden, og tryk den ud i formen, så den dækker bunden. Lad dejen efterhæve 45 minutter i bradepanden. Mens dejen hæver, kan du forberede remoncen og varme ovnen op til 210 grader almindelig over- og undervarme.
- Vil du lave din kagecreme selv, kan du bruge vores opskrift på kagecreme. Ellers kan du bruge pulverversionen, og lave den efter anvisning på pakken.
- Smelt margarinen i en gryde. Rør brun farin i, og tag herefter gryden af varmen. Lad det køle ned ind til du skal bruge remoncen. Tilsæt så kagecremen, og rør det godt sammen til remoncen er jævn og ensartet.150 g margarine, 225 g Brun farin, 1,5 dl kagecreme
- Når dejen er hævet, skal du forsigtigt trykke fingrene ned i dejen, så du får lavet en masse huller. Du skal ikke trykke hullerne helt ned til bunden, for så risikerer du at dejen går i stykker, og remoncen vil løbe ud.
- Hæld remoncen ud over dejen, og brug en dejskraber til at fordele den jævnt ovenpå dejen.
- Sæt bradepanden i ovnen, der er forvarmet til 210 grader almindelig over- og undervarme, og bag din brunsviger i 16-18 minutter. Hold godt øje med at den ikke får for meget, for så kan du risikere den bliver tør.
- Tag kagen ud og lad den køle lidt ned. Server den gerne lun, men ikke direkte fra ovnen, da remoncen så vil være meget flydende.






Oppvokst i Danmark men har bodd i Norge hele mitt voksne liv. Spørsmål: hva er kakekrem? Her har vi vanilje og romkrem men intet som heter kakekrem? Lager i denne stund brunsviger men det ble stopp ved denne toppingen hvor man skal blande inn kakekrem? Så hva er det?
Vh Ann
Hej Ann
Dejligt at du vil prøve at lave kagen 🙂 Jeg vil tro det er det der hedder vaniljecreme. Du kan bruge denne opskrift hvis du vil lave din egen kagecreme fra bunden: https://www.madformadelskere.dk/kagecreme/
Fortæl endelig hvordan din brunsviger bliver.
Mvh Tina, Madformadelskere
Kan man bage den lækre brunsviger i muffinsforme?
Hej Aase
Det tænker jeg fint du kan, men da jeg ikke har prøvet det endnu, kan jeg ikke lige sige dig hvor længe de skal have i ovnen, så du må nok holde lidt øje med dem og se hvorn¨r de er færdige.
Lad mig endelig høre hvordan det går.
Mvh Tina