Leder du efter den perfekte sovs til grillmad? Så skal du prøve denne grillsovs, der smager skønt, og passer perfekt til grillet kød, både oksekød, svinekød og kylling.
Den er ikke svær at lave, og den tager heller ikke ret lang tid. Så skal du grille med familie eller venner, så er denne sauce et godt bud som tilbehør til grillmaden.
Den er ikke stærk, men krydret på en måde så hele familien vil elske den. Et grillversion af en klassisk favoritsauce.
Prøv den til: Hakkebøffer på grill

Mere grillinspiration
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Smelt smørret i en gryde ved middelvarme. Tilsæt tomatkoncentrat og svits det i et par minutter.80 g smør, 70 g tomatkoncentrat
- Kom røget paprika, karry, hvidløgspulver, løgpulver, sød sennep, cayennepeber i og svits krydderiernes med i et minuts tid.½ tsk røget paprika, ½ tsk karry, 1 tsk hvidløgspulver, 1 tsk løgpulver, 1 knsp cayennepeber
- Kom barbecuesauce, engelsk sauce, hvidvinseddike, piskefløde, salt, peber samt sukker i og rør det grundigt sammen. Bring sovsen i kog, og skru ned for varmen til det simrer. Lad sovsen simre i ca. 10 minutter eller til den er blevet tyk.4 spsk barbecuesauce, ½ tsk sød fransk sennep, 1 tsk engelsk sauce, ½ tsk hvidvinseddike, 3 ½ dl piskefløde, 1 ½ tsk salt, Peber, 2 tsk sukker
- Som det sidste smages sovsen til en sidste sidste gang inden servering.





Vi elsker sovsen, og serverer den mange gange i løbet af sommeren til både hakkebøffer, stege og kylling på grillen!
Vi håber du også vil prøve den.
– Madformadelskere