Madformadelskere / Morgenmad / Morgenmad med æg / Tyrkiske æg – Cilbir

Tyrkiske æg – Cilbir

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Har du prøvet de tyrkiske æg Cilbir? Hvis ikke, så synes jeg du skal gøre det. Det er pocherede æg, som serveres på en græsk yoghurt med hvidløg og med en varm chiliolie/smør ud over. Det er SÅ godt!

Hvis du skal have en god morgemad i Tyrkiet kan du godt risikere at få serveret de tyrkiske æg Cilbir. Det skal du nu ikke være bekymret over, for de smager altså virkelig lækkert.

Jeg var lidt skeptisk da jeg skulle prøve retten første gang, men det er virkelig blevet en favorit herhjemme. Det både smager godt, og så er det jo sund og proteinrig mad. De cremede æg med den bløde blomme kan altså bare noget sammen med den kolde yoghurt og den varme krydrede olie på toppen.

Tyrkiske æg - cirbir med pocherede æg, græsk yoghurt med hvidløg og varm chilismør på toppen.

Mere morgenmad

Opskrift

Tyrkiske æg – Cilbir

Ingen stemmer endnu
Lækker tyrkisk morgenmadsret, som består af yoghurt rørt med hvidløg, pocherede æg og en varm chilismør/olie på toppen. Den er både nem at lave og indholder mange mættende proteiner.
Forb. tid 4 minutter
Tilb. tid 6 minutter
Samlet tid 10 minutter
Antal1 portion

Ingredienser
 

  • 2 æg
  • ½ spsk eddike
  • 2 dl græsk yoghurt
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 10 g smør
  • 1 tsk chiliflager
  • Frisk dild

Fremgangsmåde
 

  1. Så æggene ud et af gangen i en si, og lad det hvide der er for flydende dryppe fra. Hæld dem derefter i hver deres lille skål, så de er klar til at komme i gryden en af gangen.
    2 æg
  2. Kom cirka 1 liter vand i en gryde, og tilsæt eddike. Bring vandet i kog. Når vandet koger, laver du en hvirvel ved at køre rundt nogle gange i vandet med et piskeris. Når du har en god hvirvel, tager du piskeriset ud, og hælder forsigtigt et æg ned i midten. Hvirvlen hjælper med at ægget samlet sig flot. Lad ægget småsimre i 2 ½ – 3 minutter. Det er vigtigt at det ikke bulderkoger.
    ½ spsk eddike
  3. Mens det første æg tilberedes, kommes yoghurt i en skål, tilsæt fintrevet hvidløg, og rør det sammen.
    2 dl græsk yoghurt, 1 fed hvidløg
  4. Tjek ægget efter 2 ½ minut, tag det op med en hulske, og tryk forsigtigt på det. Hviden skal føles fast, mens blommen inden i skal være flydende. Tilberedningstiden kan variere efter størrelsen på æggene. Små æg skal have 2 ½ minutter, mens større æg vil skulle have omkring 3 minutter.
  5. Når det første æg er færdigtilberedt, lægges det på et stykke køkkenrulle, og du gentager processen med det andet æg.
  6. Mens det andet æg tilberedes, varmes olie og smør op på en pande. Når det er varmt, tilsættes chiliflager, og det hele får lov til at bruse godt af.
    1 spsk olivenolie, 10 g smør, 1 tsk chiliflager
  7. Anret de pocherede æg ovenpå hvidløgsyoghurten, og hæld tilsidst den varme olie her over. Fyld med frisk dild, og server straks retten.
    Frisk dild

Næringsindhold

Serving: 1portionKalorier: 455kcalKulhydrater: 10gProtein: 32gFedt: 32gMættet fedt: 10gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 16gTransfedt: 0.4gKolesterol: 359mgNatrium: 295mgKalium: 458mgFibre: 1gSukker: 7gA-vitamin: 1334IUC-vitamin: 1mgCalcium: 287mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Pocherede æg – Du skal ikke være bange hvis du ikke har prøvet at pochere æg før, det er faktisk ikke så svært som mange gør det til. Brug almindelig friske æg.
Hvis du nu slet ikke har lyst til at kaste dig ud i at pochere æg, så kan du også godt få en fin ret ved at bruge blødkogte æg. Et sunny side up-spejlæg vil også være lækkert.
Græsk yoghurt – Originalt bruges der Tyrkisk yoghurt, men det er ikke noget vi rigtig kan få fat i her i Danmark, men græsk yoghurt kommer tættest på. Du kan bruge den du bedst kan lide, både 10% og 2% fedt fungerer fint.
Chiliflager – Der skal bruges chilliflager i denne opskrift, og de er ret vigtige. Det er nemlig dem der giver varme til den spicy olie/smør der skal på toppen.

Pochering af æg

Det er faktisk ikke så svært at få succes med at pochere æg som du måske tror. Først er det vigtigt at slå æggene ud enkeltvis i en lille skål, så du nemt kan hælde et æg i gryden af gangen. Derudover er det vigtigt at lade ægget dryppe af i en si, for så får du sorteret alt det løse flydende æggehvide fra. Det vil tit være det, der kan ødelægge i dit i gryden, men når det er væk, går det meget nemmere. Den sidste ting, er at du ikke må give dit æg for meget. Fin en hulske frem, så du nemt kan løfte ægget op af vandet og lige trykke på det, for at mærke om det er klar. Så snart du har prøvet det et par gange, har du helt styr på hvordan det skal se ud og føles.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
pocheret æg med flydende midte på ske.
flyende pocheret æg ovenpå græsk yoghurt med hvidløg og chiliolie.

Andre lækre morgenmadsretter

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.