Vi elsker saltmandler herhjemme, og vi spiser dem ofte når vi for eksempel får tapas, eller bare som en lækker snack. Nu er vi begyndt at lave saltmandler i airfryer, det er nemlig meget hurtigere, og så sparer du en del strøm ved at lave dem på den måde.
Saltmandler må ikke mangle når vi får tapas herhjemme, og indtil for ganske nyligt har vi altid lavet dem i ovnen når vi skulle have tapas. Det gør vi ikke mere nu, efter vi har prøvet at lave dem i airfryeren, de kan nemlig være færdige meget hurtigere, og så bruger maskinen mindre strøm end ovnen.
I airfryeren kan de altså blive tørret på kun 15 minutter. Og så smager de tilmed bedre synes vi, så hvis du har en airfryer, så må du prøve selv.

Mere airfryermad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Bring vand og groft salt i kog i en gryde, og rør rundt indtil saltet er opløst.5 dl vand, ½ dl groft salt
- Tag gryden af varmen, og hæld mandlerne ned i saltvandet. Læg et låg på gryden, og lad mandlerne trække 30 minutter i vandet.250 g mandler
- Hæld herefter vandet fra mandlerne, og lad dem dryppe af i en si.
- Kom de afdryppede mandler, olie og fint salt i en skål, og rør rundt så olie og salt fordeler sig på mandlerne.1 spsk fint salt, 1 spsk olie
- Fordel mandlerne i bunden af din airfryerkurv, ovenpå risten.
- Kom kurven i airfryeren, og giv mandlerne 15 minutter ved 160 grader på funktionen "Airfry".
- Når tiden er gået, tages kurven ud af airfryeren. Lad mandlerne ligge på risten i kurven og køle ned indtil de er helt kolde.
- Herefter er de klar til at spise eller til at komme i et glas og gemme til senere.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Mandler – Helt almindelige mandler. De skal ikke smuttes eller noget, den brune hinde skal blive på mandlerne. Salt – Vi bruger groft salt til den saltlage mandlerne skal ligge i, og så bruger vi lidt fint salt til at komme på mandlerne bagefter. Det fine salt fordeler sig lidt bedre på mandlerne, men det grove er fint til saltlagen, da det skal opløses i vandet. Hvis du vil bruge lidt mindre salt og kun have letsaltede mandler, kan du godt springe skridtet over med olie og fint salt, og udelukkende give dem salt fra saltlagen. Vi kan dog bedre lide dem med lidt ekstra salt. Olie – Vi bruger lidt olivenolie, men anden olie kan også sagtens bruges. Olien bruges til at få saltet til at sidde fast på mandlerne.Opbevaring og holdbarhed
Opbevar de afkølede mandler i et glas med låg eller i en lufttæt bøtte. Stil mandlerne et tørt sted, og så kan de holde mindst en måned, sikkert længere. Husk at køle mandlerne helt ned inden du kommer dem i et glas med låg eller en anden lufttæt beholder. Hvis de stadig er lune, kan du risikere at de bliver bløde.Bløde mandler
Mandlerne bliver først sprøde efter afkøling. Hvis du oplever at dine mandler er bløde selv efter de er kølet helt ned, kan du give dem et par minutter mere i airfryeren, for at gøre dem sprøde.Serveringsforslag
- Spis som snack eller som en del af en tapasanretning.
- Brug mandlerne som topping på en lækker salat, for eksempel på Rødkålssalat med granatæble og saltmandler eller ovenpå Bagt hokkaido med feta.
Tilføj dine egne noter





