Hvis der er noget jeg er vild med, så er det en iskold Limoncello serveret på en lummervarm sommerdag.
Limoncello er Italiensk citronlikør og det smager himmelsk. Hvis du vil se hvordan du laver den bedste hjemmelavede limoncello, så læs med her og få vores opskrift.
Opskriften er faktisk ret enkel, citroner, vodka, og en sukkerlage, og så man kørende og det eneste der er svært at have med at gøre, er egentlig tiden det tager før den kan drikkes.
Prøv også: Hjemmelavet rabarbersnaps

Flere drikkevarer
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Skyl citronerne grundigt i koldt vand.15 citroner
- Nu skal man have skrallen af citronerne. Det er meget vigtigt at man tager et tyndt lag af, så man undgår det hvide i skallen. Det hvide meget bittert, og den smag skal man helst ikke have med i den færdige limoncello. – Her kan med fordel anvendes en tyndskræller, den kan købes online og i isenkræmmerforretning.
- Kom citronskallerne i en beholder og hæld vodkaen over. Kom låg på beholderen og stil den på køl. Nu skal det trække på køl i en uge. Ryst beholderen et par gange i løbet af ugen.75 cl vodka
- Efter en uge på køl skulle skallerne gerne begynde at miste farven. Hæld det hele igennem en finmasket si eller et klæde for at få urenhederne ud. – Citronskallerne kan man gemme og kandisere, eller tørre dem og lave citronpeber.
- Når skallerne er siet fra, står man tilbage med vodka med citronsmag, men for at trylle det om til en likør skal det blandes med sukkerlage.
- Kom vand og sukker i en gryde og varm det op til det begynder at simre. Sluk for varmen, og lad lagen køle ned.350 g sukker, ½ dl vand
- Når lagen er kølet ned, hældes den over i beholderen med vodkaen og låget kommes på glasset igen. Ryst det grundigt, eller rør rundt med en ske så sukkerlagen bliver blandet godt med vodkaen med citronsmag. Du kan eventuelt starte med at tilsætte halvdelen af sukkerlagen, og smage på limoncelloen inden du tilsætter resten. Det er ikke sikkert du kan lide den lige så sød som mig.
- Nu kan limoncelloen hældes på flasker, men før den er helt færdig, så er det en god ide at lade den stå og modne på køl i ca. 3 uger inden den drikkes.
- Server limoncello kold med en isterning i.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Citroner – Du skal selvfølgelig bruge citroner, og det skal være usprøjtede økologiske citroner! Vi skal kun bruge skallen og vi vil helst ikke have pesticider med i det færdige produkt. Der går mange citroner til, det er kun skallen du skal bruge, og for at undgå en masse spild, så laver man selvfølgelig en god limonade til ungerne af alle de tilbageblevne citroner. Vodka – Find en god vodka, det giver bare den bedste limoncello i sidste ende. Jeg plejer at bruge vodka som det “spruttede” element i min opskrift på limoncello, men det kunne også være en snaps, hvis man bryder sig om den smag. Sukkerlage – Sukkerlagen er helt enkelt vand og sukker kogt op og afkølet.Serveringsforslag
- Brug limoncello i drinks, for eksempel i Limoncello spritz
- Server den en varm sommerdag med en isterning i.





Hej , ville jeg kunne bruge Gin istedet for Vodka?
Mvh Gitte
Hej Gitte
I teorien kan du vel godt bruge gin, men det kommer nok ikke til at smage som limoncello fordi gin har så karakteristisk en smag i sig selv. Grunden til at vi bruger vodka er at den er smagsneutral, så vi får bare smagen af citron. Men det må næsten komme an på en prøve, du kan eventuelt lave en lille portion og teste. Lad os endelig høre hvordan det går, hvis du prøver det.
Mvh Tina