Mexicansk pastafad er en opskrift på billig aftensmad for hele familien, med en smag de fleste vil kunne lide.
Smagen ligger op ad Mexicanske Tacos eller Tortillas, bare samlet i et lækkert cremet pastafad, som er virkelig nemt at lave.
Pastafadet er fyldt med alle de velkendte tex mex smage, som både børn og voksne elsker. Så hvis du vil overraske familien med dejlig aftensmad, er det denne du skal lave.
Prøv også: Mexicansk tortillalasagne

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 210 grader over- og undervarme.
- Hak løgene, og steg dem ved middel varme til løgene er klare. Tilsæt hakket oksekød, hakket hvidløg samt rød peberfrugt i tern, og steg videre til kødet er brunet af.2 Løg, 400 g Hakket oksekød, 3 fed Hvidløg, 1 rød peberfrugt
- Tilsæt derefter tacokrydderi, og svits det med i et par minutter, inden du tilsætter Majs, bønner, hakkede tomater, fløde samt bouillon. Bring det i kog og skru ned for varmen, kom salt og peber i og smag det til.30 g Tacokrydderi, 1 ds Majs, 1 ds bønner, 4 dl Hakkede tomater, 3 dl Piskefløde, 5 dl Oksebouillon, 1 tsk salt, Peber
- Kom den ukogte pasta i et stort fad. Hæld til sidst saucen hen over, og rør rundt i fadet, så saucen bliver jævnt fordelt og blandet med den ukogte pasta.300 g pasta
- Dæk fadet til med staniol, og sæt det i ovnen i 50-60 minutter ved 210 grader over- og undervarme, eller indtil pastaen er færdigtilberedt.
- Fjern staniolen fra fadet, drys med stykker af mozzerella og revet cheddar, og sæt fadet tilbage i ovnen i 10 minutter eller til osten er smeltet.100 g Cheddarost, 100 g mozzarella
- Tag fadet ud, drys med hakket forårsløg og server med grøntsager, en salat eller et brød til.3 forårsløg





Super lækkert og let at lave. Smager endnu bedre dagen efter 🙂
Hej Birthe
Tusind tak for din kommentar, det er dejligt at høre at du kan lide opskriften.
Og ja, det smager skønt dagen efter.
Mvh Tina
Super lækker mexicansk pastaret.
Bliver ikke sidste gang, den bliver lavet.
Grøn salat med mormor dressing til , er bare mums.
Hej Inge
Tusind tak for din feedback, vi er glade for at du kan lide opskriften 🙂
Mvh Tina
Er det mazzarellakugler eller revet mozzarella?
Hej Marianne.
Frisk mozzarella i stykker fordelt ud over.Du kan også bruge revet mozzarella. 🙂
Med venlig hilsen
Rasmus – Mad For Madelskere
Hvor længe skal det koge i gryden? Synes ikke der står det i opskriften nemlig 😊
Hej Lotte.
Det skal sådanset bare lige koges op, så er det klar. Grunden til at jeg skriver “skru ned for varmen” er bare at det skal holdes varmt til det hældes over pastaen i fadet 🙂 Så ikke noget med at de skal stå og simre i flere timer eller noget, det skal bare lige varmes op.
Håber det smager 🙂
Med venlig hilsen
Rasmus – Mad For Madelskere
Hold op hvor er det smart at du lige skriver ingredienser igen under forklaring af tilberedning af maden.
Så behøver man ikke at søge tilbage i opskriften hele tiden for at finde ingredienslisten. Det var da flere der kunne lære noget af.
Med venlig hilsen
Carsten
Hej Carsten
Tusind tak for din feedback, det er virkelig dejligt for os at høre at du også synes vores opskrifter er skrevet smart, og at det fungerer for dig. Vi bruger meget tid på at få gjort vores opskrifter så brugervenlige som muligt, og lige præcis denne funktion er vi også selv rigtig glade for. Det er nemlig virkelig rart, og især når man læser opskriften på en telefon, at man ikke skal scrolle op og ned hele tiden for at se ingredienserne.
Mvh Tina
Det smagte super lækkert 😊
Hej Helle
Tusind tak for din kommentar. Vi er rigtig glade for at du kunne bruge opskriften og retten blev lækker 😊
Mvh Tina