Rabarbersnaps er en skøn drink her om sommeren, og så er det ikke svært at lave det selv.
Det er jo nok nærmere en rabarbervodka, for vi foretrækker at lave hjemmelavet snaps på vodka. Det synes vi giver den bedste smag.
Hvis du elsker den lækre rabarbersmag og vil gemme den på flaske, så er det en skøn opskrift.
Prøv også: Rabarber Gin Hass eller se alle rabarberopskrifter her

Flere drikkevarer
Rabarbersnaps
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Vask rabarberne og skær dem i skiver på cirka 1 cm. Kom dem i et stort patentglas med låg, og hæld sukkeret over. Kom også gerne en tom vaniljestang i glasset hvis du har en liggende.750 g rabarber, 300 g sukker, 1 vaniljestang
- Ryst glasset et par gange over det næste døgn, så vil rabarberne afgive en masse saft.
- Efter cirka 1 døgn, hældes vodkaen eller snapsen over rabarberne og saften i glasset.70 cl vodka
- Ryst glasset og sæt det et køligt og mørkt sted hvor det skal trække i minimum 1-2 uger. Ryst gerne glasset en gang i mellem.
- Hæld snapsen igennem en si med et rent klæde i, og hæld den færdige snaps på rene og skoldede flasker. Opbevar snapsen mørkt og køligt indtil den skal serveres.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Rabarber – Jo rødere og sødere jo bedre. Farven på snapsen afhænger meget af farven på rabarberne, så de små tynde helt røde stænger er at foretrække, men du kan bruge alle slags rabarber. Du kan bruge dem fra haven eller supermarkedet. Snaps eller vodka – Vi kan godt lide at lave snapsen på en vodka, fordi smagen er helt ren og ikke så sprittet. Du kan også sagtens bruge en helt almindelig Brøndum eller anden neutral snaps, det giver også et rigtig fint resultat. Hvilken du synes bedst om, er lidt en smags sag. Sukker – Mængden af sukker kan variere lidt efter syrligheden på dine rabarber, og hvor sød du gerne vil have snapsen. Vi kan godt lide den forholdsvist sød, men du kan reducere mængden af sukker hvis du vil have den mere skarp, eller komme lidt sukker i af gangen, så du kan smage til efterhånden. Vanilje – Jeg lægger en tom vaniljestang i glasset når jeg laver rabarbersnaps, det er ikke nødvendigt, men det giver en dejlig smag og fremhæver også rabarberens smag. Jeg gemmer altid tomme vaniljestænger i et glas med sukker, så kan jeg altid komme en i hvis jeg laver noget der kræver lidt vaniljesmag uden at det skal være en hel stang.Trækketid
Lad den gerne trække minimum en uge, men også gerne to hvis du kan vente på det inden du sier rabarberne fra. Det er vigtigt for at få den rette rabarbersmag.Servering
Den kan drikkes som den er som en snaps, for eksempel til en lækker sommerfrokost eller du kan blande den op. Du kan tilsætte lidt limesaft og toppe med danskvand for at få en lækker sommerdrink eller du kan blande den med mousserende vin hvis du vil lave en festlig velkomstdrink med rabarber.Ekstra smag
Du kan lave din snaps som i opskriften her, og så tilsætte lidt ingefær, citronskal eller mynte sammen med rabarberne hvis du vil give den lidt ekstra smag. Hvis du forbereder snapsen og først vil servere den til jul, kan du komme en kanelstang og et par kardemommekapsler i.Opbevaring
Opbevar snapsen på skoldede flasker i et mørk og køligt rum. Alternativt kan du stille den i køleskaber hvis du ikke har et viktualierum eller køligt skab. Her kan den altså holde sig rigtig længe.Tilføj dine egne noter




