Chokoladeis er en blød og cremet hjemmelavet flødeis med dyb smag af mørk chokolade og kakao — et hit hos både børn og voksne og perfekt til at have klar i fryseren hen over sommeren.
Vi elsker hjemmelavet is herhjemme, og fryseren bliver gerne fyldt godt op med is her op til sommeren. En af favoritterne er chokoladeis. Isen laves med halvt piskefløde og halvt sødmælk, der giver præcis den rette fedme og cremede konsistens.
Server isen i isvafler eller som kugler i små skåle — gerne med friske bær eller et drys hakket chokolade på toppen for ekstra knas.
Prøv også: Vaniljeis

Flere søde sager
Ingredienser
Udstyr
Fremgangsmåde
- Hak chokoladen fint og kom det i en skål.200 g mørk chokolade
- Skrab kornene ud af vaniljestangen, og kom korn, den tomme stang, piskefløde, sødmælk og kakao i en gryde. Varm det op til omkring 90 grader under omrøring, og sluk så for varmen.1 vaniljestang, 4 dl piskefløde, 4 dl sødmælk, 20 g kakao
- Pisk æggeblommer og sukker luftigt. Hæld herefter den varme flødeblanding ned i æggesnapsen i en tynd stråle mens du stadig pisker. Når det hele er pisket sammen, hældes det tilbage i gryden.200 g sukker, 6 æggeblommer
- Varm ismassen op til 85 grader under omrøring. Jeg bruger en dejskraber, der kan skrabe bunden og nå hele vejen rundt i kanterne. Brug et termometer til at tjekke temperaturen. Det er vigtigt at den ikke bliver for varm, da du risikerer æggeklumper og en kagecreme-agtig smag.
- Når ismassen når 85 grader, tages den af varmen og hældes hen over den hakkede chokolade. Fjern vaniljestangen, og rør rundt til alt chokoladen er smeltet. Blend eventuelt ismassen med en stavblender for at få den helt glat. Lad ismassen køle ned, og sæt den i køleskabet. Lad den gerne stå i køleskabet i 3-4 timer, eller til dagen efter.
- Når ismassen er helt kold, kommes den i ismaskinen, som køres i 45-60 minutter. Herefter kommes isen i en bøtte eller form, drysses med hakket chokolade, og dækkes til og sættes i fryseren indtil servering. Alternativt kan du lave denne is uden ismaskine ved at komme den i fryseren i 3-4 timer. Rør i isen hver halve time for at undgå for mange iskrystaller.50 g mørk chokolade
- Tag isen op af fryseren 15 minutter inden den skal serveres. Server med friske bær eller i isvafler.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Mørk chokolade – Vi synes at isen bliver bedst når kakaoprocenten i chokoladen er mellem 55 og 65%. Du kan selvfølgelig bruge den chokolade du bedst kan lide, men det anbefales ikke at gå meget over 65-70%, da isen så vil blive meget bitter. Du kan bruge den chokolade du bedst kan lide. Du kan også bruge chokolade der er tilsat orange, knas eller andet hvis du gerne vil det. Kakao – Vi kan godt lide at komme kakaopulver i ismassen. Det giver lige lidt ekstra til chokoladesmagen. Piskefløde og sødmælk – Vi laver is af halvt piskefløde og halvt sødmælk. Det giver præcis den rette fedme til den færdige flødeis. Æggeblommer – Æggeblommerne er det der er med til at give den rette konsistens i sidste ende. Sukker – Der skal bruges helt almindeligt hvidt sukker, som piskes med æggeblommerne. Vanilje – Vaniljesmagen er god sammen med chokoladen, og vi synes den fremhæver chokoladesmagen. Du kan selvfølgelig undvære den hvis du ikke er til vanilje.Forberedelse
Ismassen skal varmes op til præcis 85 grader under omrøring — brug et termometer. For høj varme risikerer at give æggeklumper og en kagecreme-agtig smag. Efter tilberedning skal ismassen køles helt ned i køleskabet, gerne 3-4 timer eller til dagen efter, inden den køres på ismaskinen. Du kan godt lave isen uden ismaskine: kom den direkte i fryseren i 3-4 timer og rør i den hver halve time for at undgå iskrystaller.Opbevaring
Isen kommes direkte fra ismaskinen i en form eller bøtte og sættes i fryseren. Den kan sagtens opbevares i fryseren over længere tid. Tag isen ud 15 minutter inden servering, så lige når at blive lidt blød.Serveringsforslag
- Server med syrlige bær til
- Server i isvafler eller i små skåle
- Spis med en lækker Hindbærcoulis




