Drivhuset er fyldt med de skønneste cherrytomater lige nu. Det er svært for os at nå at spise dem alle friske, men det gør slet ikke noget når man kan lave syltede cherrytomater.
Det er en fantastisk måde at få smagen af sommer til at holde lidt længere. Læs med her og få den nemme opskrift.
De syltede cherrytomater smager skønt til tapas, i salater eller til ostebordet.
Prøv også: Syltede grønne tomater

Mere hverdagsmad
Syltede cherrytomater
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Kog vand op i en gryde. Kom tomaterne i når vandet koger, og kog dem 2 minutter til skallen slipper. Hæld vandet fra og flå tomaterne.500 g cherrytomater
- Kom tomaterne på rene skoldede og atamonskyllede glas eller i en bøtte hvis de skal spises hurtigt. Læg evt. lidt løvstikke, ramsløg eller andre krydderurter sammen med tomaterne, det giver en dejlig smag.
- Kog eddike med sukker i en gryde, indtil sukkeret er opløst, og tilsæt salt. Hæld lagen over tomaterne og lad dem trække i køleskabet indtil de skal spises.2 dl eddike, 3 ½ dl sukker, 1 tsk salt
- Det er en fordel at lave tomaterne et par dage før de skal spises, de har godt af at trække lidt i køleskabet for at intensivere smagen. De kan dog sagtens spises allerede efter de er kølet ned.





Min familie elskede retten, tusind tak!
Hej Lene
Hvor er det bare dejligt at høre. Tusind tak for din besked.
Mvh Tina