Det er virkelig lækkert at lave syltede tomater. De små søde og syrlige tomater er lækre som tilbehør til kødretter, som et syrligt pift i en grøn salat eller som tilbehør til tapas eller ostebordet. De er nemme at lave, og allerbedst hvis de er lavet med solmodne tomater fra drivhuset.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 5 minuttermin
Samlet tid 20 minuttermin
Antal 1glas
Ingredienser
500gcherrytomater
2dleddike
3 ½dlsukker
1tsksalt
Sådan gør du
Kog vand op i en gryde. Kom tomaterne i når vandet koger, og kog dem 2 minutter til skallen slipper. Hæld vandet fra og flå tomaterne.
500 g cherrytomater
Kom tomaterne på rene skoldede og atamonskyllede glas eller i en bøtte hvis de skal spises hurtigt. Læg evt. lidt løvstikke, ramsløg eller andre krydderurter sammen med tomaterne, det giver en dejlig smag.
Kog eddike med sukker i en gryde, indtil sukkeret er opløst, og tilsæt salt. Hæld lagen over tomaterne og lad dem trække i køleskabet indtil de skal spises.
2 dl eddike, 3 ½ dl sukker, 1 tsk salt
Det er en fordel at lave tomaterne et par dage før de skal spises, de har godt af at trække lidt i køleskabet for at intensivere smagen. De kan dog sagtens spises allerede efter de er kølet ned.
Noter
Ingrediensnoter
Tomater - Jeg bruger søde små cherrytomater, helst dem fra drivhuset hvis det kan lade sig gøre. De smager bare af mere. Men du kan sagtens bruge dem fra supermarkedet hvis du ikke har tomater selv.Sukker - Der skal sukker i. Det er det sød- og syrlige der giver den fantastiske smag. Sukkeret er også med til at konservere og forlænge holdbarheden.Eddike - Jeg bruger almindelig klar eddike.
Krydderurter og ekstra smag
Jeg har ikke gjort det i denne portion, men hvis du har noget lækkert løvstikke eller ramsløg i haven, så er det lækkert at komme sådan et par stilke med i lagen, det giver god smag. Du kan også bruge andre krydderurter som for eksempel rosmarin.Du kan også prøve at tilsætte peberkorn, ingefær, hvidløg eller en kanelstang for en mere krydret smag, eller korn fra en vaniljestang eller stjerneanis hvis de skal være mere sødlige og for eksempel bruges udelukkende til ost. Opskriften er meget neutral, og du kan præge den med andre smage og eksperimentere dig frem.
Serveringsforslag
Vi spiser dem som tilbehør til aftensmaden, for eksempel kylling, fisk eller kød, i salater, som lidt sødt/syrligt til osten eller som en del af tapasbordet. Kun fantasien sætter grænsen for, hvor du kan bruge de små lækre tomater.
Opbevaring og holdbarhed
Min erfaring er, at de holder sig bedst når de opbevares koldt. Derfor sætter jeg dem altid i køleskabet. Hvis du har et andet koldt og mørkt sted du kan opbevare dem, kan det også lade sig gøre. Når glasset er åbnet skal de i køleskabet.De uåbnede glas kan holde sig et par måneder på køl. Åbnede glas skal spises inden for en uge eller to. Husk at bruge en ren ske hver gang du tager af tomaterne fra glasset.