Annonce – Dette indlæg er lavet i samarbejde med True Greens.
Hos os er det ikke afgørende om der er kød i maden — det hele handler om smagen. Og disse veganske tacos med kikærtefyld smager altså af rigtig meget! Hemmeligheden ligger i en god krydderiblanding, der samler alle de mexicanske smagsnuancer på én gang.
Kikærtefyldet er glaseret i en tyk, krydret tomatsauce og serveres i bløde tacos med spidskål, avocado, frisk koriander og en syrlig mynte-vinaigrette. Syrligheden fra limen gør en stor forskel ovenpå det krydrede fyld — det er en kombination vi virkelig er glade for.
Retten er klar på kun 25 minutter og er både mættende og sund — perfekt til en kødfri hverdagsaften, hvor der alligevel skal noget ekstra lækkert på bordet. De bløde tacos kan købes færdige eller laves fra bunden.
Prøv også: Bagte gulerødder og butter beans på ærtepuré

Mere hverdagsmad
Veganske tacos med kikærtefyld
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Opvarm olivenolien på en pande, og tilsæt herefter kikærterne sammen med kikærtekrydderiet.1 spsk olivenolie, 2 ds kikærter, 2 spsk True Greens kikærtekrydderi
- Lad kikærter og krydderierne svitse 1-2 minutter under omrøring, og tilsæt så tomatpure og vand.3 spsk tomatpure, ½ dl vand
- Skru ned for varmen, og lad kikærterne simre i cirka 10 minutter indtil det meste af væsken er fordampet, og saucen er tyknet. I mens forberedes dressingen og grøntsagerne.
- Bland alle ingredienserne til vinaigrette-dressingen sammen i en lille skål.4 spsk olivenolie, 2 spsk limesaft, 1 spsk ahornsirup, 1 tsk dijonsennep, 1 spsk frisk mynte, ½ tsk salt, Peber
- Klargør grøntsagerne til serveringen. Snit spidskål fint. Skær avocado i tern eller skiver. Vask og hak koriander, og skær lime i både.½ spidskål, 3 avocadoer, 1 bdt frisk koriander, 2 lime
- Lun de bløde tacos i ovnen eller på en varm pande.8 bløde tacos
- Server de lune bløde tacos med spidskål og avocado i bunden, et par skefulde kikærtefyld ovenpå, og til sidst dressing og frisk koriander. Dryp frisk limesaft på toppen, og server straks.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Kikærter – Vi køber altid kikærter i karton eller dåse. De er nemlig klar til at spise, så man slipper for at udbløde, koge og alt det der. Det er så nemt. Husk at skylle kikærterne godt under rindende vand inden de skal bruges. Kikærtekrydderi – Kikærtekrydderiet fra True Greens indeholder salt, røget paprika, paprika, hvidløgsflager, fennikelfrø, koriander, pebermynte og kanel. Bløde tacos – Du kan købe dem færdige eller lave dine egne. Det er virkelig nemt at lave selv, og du skal kun bruge mel, salt, vand og lidt olie. Find vores opskrift på bløde tacos her. Grøntsagsfyld – Du kan selvfølgelig skifte ud i fyldet af grøntsager hvis du synes. Vi elsker spidskål i wraps, så det bruger vi altid. Her er det i en lilla version. Derudover bruger vi avocado, det mætter godt og er fyldt med gode sunde fedtstoffer. Dressing – Du kan selvfølgelig også bruge den dressing du bedst kan lide. Her bruger vi en simpel syrlig vinaigrette, da der er masser af smag i kikærtefyldet. Syrligheden fra limen er rigtig god i kombination med det krydrede kikærtefyld.Serveringsforslag
- Server med limebåde til, så man kan dryppe frisk limesaft på toppen af tacosene.
- Du kan variere grøntsagerne efter smag — salat, blancherede broccolibuketter eller revet gulerod fungerer alle godt som alternativ til spidskål.
Opbevaring og holdbarhed
Kikærtefyldet kan sagtens gemmes og serveres både varmt og koldt. Rester er super gode kolde i en salat eller i madpakken.Tilføj dine egne noter




