Annonce – I samarbejde med True GreensBløde tacos med vegansk kikærtefyld med masser af god smag. Det er en hurtig og nem hverdagsret, som også er mættende og sund. Perfekt til en kødfri dag, hvor der skal noget ekstra lækkert plantebaseret mad på bordet.
Lad kikærter og krydderierne svitse 1-2 minutter under omrøring, og tilsæt så tomatpure og vand.
3 spsk tomatpure, ½ dl vand
Skru ned for varmen, og lad kikærterne simre i cirka 10 minutter indtil det meste af væsken er fordampet, og saucen er tyknet. I mens forberedes dressingen og grøntsagerne.
Dressing
Bland alle ingredienserne til vinaigrette-dressingen sammen i en lille skål.
Klargør grøntsagerne til serveringen. Snit spidskål fint. Skær avocado i tern eller skiver. Vask og hak koriander, og skær lime i både.
½ spidskål, 3 avocadoer, 1 bdt frisk koriander, 2 lime
Lun de bløde tacos i ovnen eller på en varm pande.
8 bløde tacos
Server de lune bløde tacos med spidskål og avocado i bunden, et par skefulde kikærtefyld ovenpå, og til sidst dressing og frisk koriander. Dryp frisk limesaft på toppen, og server straks.
Noter
Ingrediensnoter
Kikærter – Vi køber altid kikærter i karton eller dåse. De er nemlig klar til at spise, så man slipper for at udbløde, koge og alt det der. Det er så nemt. Husk at skylle kikærterne godt under rindende vand inden de skal bruges.Kikærtekrydderi – Kikærtekrydderiet fra True Greens indeholder salt, røget paprika, paprika, hvidløgsflager, fennikelfrø, koriander, pebermynte og kanel.Bløde tacos – Du kan købe dem færdige eller lave dine egne. Det er virkelig nemt at lave selv, og du skal kun bruge mel, salt, vand og lidt olie. Find vores opskrift på bløde tacos her.Grøntsagsfyld – Du kan selvfølgelig skifte ud i fyldet af grøntsager hvis du synes. Vi elsker spidskål i wraps, så det bruger vi altid. Her er det i en lilla version. Derudover bruger vi avocado, det mætter godt og er fyldt med gode sunde fedtstoffer.Dressing – Du kan selvfølgelig også bruge den dressing du bedst kan lide. Her bruger vi en simpel syrlig vinaigrette, da der er masser af smag i kikærtefyldet. Syrligheden fra limen er rigtig god i kombination med det krydrede kikærtefyld.
Serveringsforslag
Server med limebåde til, så man kan dryppe frisk limesaft på toppen af tacosene.
Du kan variere grøntsagerne efter smag — salat, blancherede broccolibuketter eller revet gulerod fungerer alle godt som alternativ til spidskål.
Opbevaring og holdbarhed
Kikærtefyldet kan sagtens gemmes og serveres både varmt og koldt. Rester er super gode kolde i en salat eller i madpakken.