Madformadelskere / Anledninger og højtider / Gæstemad / Forretter / Blinis med varmrøget laks og syltede rødløg

Blinis med varmrøget laks og syltede rødløg

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Vi elsker varmrøget laks, og især når vi selv har haft gang i røgeovnen. Disse små blinis med varmrøget laks og syltede rødløg fantastisk lækre som en lille forret, for eksempel til nytårsaften hvor man vil gøre lidt ekstra ud af det. Læs med her og få den nemme opskrift.

Varmrøget laks er noget vi holder meget af herhjemme. Vi røger selv vores laks, og det er både sjovt, og så smager det virkelig så englene synger. Denne forret kan du lave på det niveau du har lyst til, alt efter hvor god tid du er i. Du kan vælge selv at røge din laks, bage dine blinis og lave hjemmelavede syltede rødløg.

Hvis du har travlt eller vil spare lidt på kræfterne i køkkenet, så kan du altså også købe færdigbagte blinis, købe et godt stykke varmrøget laks ved fiskemanden, og købe færdigsyltede rødløg. Her er det de enkle men gode smage, og kombinationen giver en helt fantastisk mundfuld. En perfekt balance mellem det fede røgede laks, søde og syrlige rødløg, creme fraiche og dild på toppen.

Blinis med varmrøget laks, rødløg, creme fraiche og dild.

Mere gæstemad

Opskrift

Blinis med varmrøget laks og syltede rødløg

5 fra 1 stemme
Nem opskrift på små blinis med varmrøget laks og syltede rødløg – lækre som kanapeer til forret eller som en snack
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 1 time
Samlet tid 1 time 30 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

Blinis
  • 2 spsk Vand
  • 10 g gær
  • ½ tsk salt
  • 100 g Hvedemel
  • 1 ½ dl Mælk
  • 1 Æg, deles i blommer og hvider
  • 10 g Smør, smeltet
  • 15 g Smør, til stegning
Syltede rødløg
  • 2 Rødløg
  • 1 dl Vand
  • 1 dl lagereddike
  • 1 dl Sukker
  • ½ spsk salt
  • 5 peberkorn
  • 1 Laurbærblad
Fyld
  • 250 g varmrøget laks
  • 1 dl Creme fraiche
  • Peber
  • Flagesalt
  • Frisk dild

Fremgangsmåde
 

Blinis:
  1. Opløs gæren ud i vandet. Rør så salt og hvedemel i, og tilsæt mælk og æggeblommer. Rør godt sammen og tilsæt til sidst afkølet smeltet smør i dejen. Lad dejen hæve lunt 1 time.
    Mens dejen hæver kan du lave de syltede rødløg..
  2. Pisk æggehvider helt stiver, og vend dem så forsigtigt i dejen.
  3. Varm en pande op til middel varme, og kom dejen på panden i små klatter. Jeg bruger cirka en stor spiseskefuld dej pr blini. Du kan godt stege flere på panden samtidig. Steg blinierne 1-2 minutter på hver side, til de er gyldne og gennembagte. Læg dem på en rist og lad dem køle lidt af.
Syltede rødløg:
  1. De syltede rødløg kan med fordel laves i god tid. De har godt af at stå fra dagen før, men de kan også sagtens laves samme dag.
  2. Skræl rødløgene og skær dem i tynde skiver. Jeg skærer den på mandolinjernet på 3 mm.
  3. Kog vand, sukker og eddike op i en gryde. Tilsæt peberkorn og laurbærblad. Når syltelagen koges, kommes løgringene i, og koger med i 2 minutter. Hæld løg og lagene i et glas eller en plastbøtte, og lad dem trække i lagen indtil servering, vi anbefaler mindst en time i lagen gerne længere.
Servering:
  1. Kom en teskefuld creme fraiche på hver blini, og læg derefter afdryppede syltede rødløg ovenpå. Fordel den varmrøgede laks over rødløgene og slut af med dild, friskkværmet peber og flagesalt på toppen.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 290kcalKulhydrater: 27gProtein: 19gFedt: 12gMættet fedt: 5gKolesterol: 94mgNatrium: 439mgKalium: 482mgFibre: 1gSukker: 5gA-vitamin: 290IUC-vitamin: 1mgCalcium: 101mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Hvedemel – Traditionelt laves blinis med boghedemel i dejen. Hvis du vil bruge boghvedemel, kan du erstatte halvdelen af hvedemelet med boghvedemel.

Mængde

Beregn 3-4 blinis pr person som en forret når der er fyld på. Bliver der blinis tilbage, kan de fryses ned og lunes i ovnen inden de skal spises. Du kan også fint lave dem dagen i forvejen og lune dem et minut i ovnen inden servering.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.