En klassisk engelsk Banoffee Pie er en slags banantærte med karamel og flødeskum. Banoffee er en sammentrækning af “banana” og “toffee”, deraf det sjove navn. Den smager skønt, og er faktisk ikke ret svær at lave.
Denne tærte er en rigtig hyggekage. Det lyder måske lidt sjovt med karamel og bananer sammen, men det smager altså bare godt. Herhjemme er hele familien enige om at det er en super god dessertkage, der smager fantastisk.
I vores version bruger vi bastognekiks til bunden, det giver lige en tand ekstra på smagen synes vi, og den let krydrede smag er skøn sammen med karamellen og bananerne. Det er også en dessertkage du nemt kan lave i forvejen og opbevare på køl indtil den skal serveres. Perfekt til når du skal have gæster eller hellere vil hygge med familien end at stå i køkkenet.

Flere søde sager
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Smelt smørret i en gryde og stil det til siden.150 g smør
- Kom bastognekiksene i en blender, og blend dem helt fint. Kom det smeltede smør i og bland det godt sammen.260 g bastognekiks
- Fordel massen af kiks og smør ud i et tærtefad på ca. 22 cm. i diameter. Tryk det sammen med bunden af et glas, så bunden bliver kompakt og fast. Sørg for at der kommer en kant på cirka 1 cm, den skal holde på karamellen.
- Stil bunden på køl mindst en time før du samler tærten.
- Når bunden har stået på køl, og er blevet fast tages den ud af køleskabet. Fordel derefter dulce de leche karamellen ud over bunden i et jævnt lag. Drys flagesalt ud over karamellen.1 ds dulce de leche, ¼ tsk flagesalt
- Skræl bananerne og skær dem i skiver. Fordel dem ud over karamelmassen.3 bananer
- Pisk fløden sammen med vaniljesukker til en fast flødeskum. Fordel flødeskummen ud over tærten ovenpå skiverne af banan.1,5 dl piskefløde, 1 spsk vaniljesukker
- Slut af med at rive mørk chokolade ud over tærten. Tærten er nu klar til servering, men den kan med fordel stå på køl en times tid inden den serveres.Mørk chokolade





Jeg elsker banoffie pie, men den er engelsk og ikke amerikansk. Undervurder ikke den engelske smag for toffie.
https://en.wikipedia.org/wiki/Banoffee_pie
Hej Jen
Tak for din kommentar og dit skarpe øje 🙂 Det skulle være rettet nu.
Vi ønsker dig et rigtig godt nytår.
Mvh Tina og Rasmus