Kebabspyd med fladbrød er den perfekte grillret til sommerdage – saftige, krydrede spyd af hakket oksekød formet rundt om grillspyd og tilberedt på grillen. De er nemme at lave, og et hit hos både børn og voksne.
Opskriften består af to dele: selve kebabspydene og hjemmebagte fladbrød, der sagtens kan laves på grillen. Spydene krydres med koriander, spidskommen, muskatnød, hvidløg og chili, som giver en dejlig mellemøstlig smag.
Server de lune fladbrød fyldt med kebabspydene, friske grøntsager og en god dressing. Prøv for eksempel en klassisk tzatziki eller en indisk raita.
Prøv også: Adana kebab i bradepande

Mere grillinspiration
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Start med at lave farsen til kebabspydene. Hak persille, løg, chili, ingefær og hvidløg fint og bland det sammen med kødet og krydderierne. Rør farsen godt sammen, brug evt. røremaskinen. Stil farsen koldt mens du laver dejen til fladbrødene.500 g hakket oksekød, 1 bdt frisk persille, 1 løg, ½ rød chili, 1 spsk frisk ingefær, 2 fed hvidløg, ½ tsk stødt koriander, ½ tsk stødt spidskommen, ¼ tsk revet muskatnød, 1 tsk salt, Peber
- Opløs gæren i vandet og tilsæt salt. Tilsæt ølandshvedemelet, og herefter hvedemelet lidt af gangen indtil dejen her den rette konsistens. Den skal være blød og stadig en lille smule klistret. Ælt herefter dejen godt – ca. 10 min på maksimum hastighed på røremaskinen. Herefter stilles dejen overdækket og hæver ca. 30 min. I mens formes kebabspydene.4 dl vand, 25 g gær, 4 tsk salt, 300 g ølandshvedemel, 300 g hvedemel
- Del farsen i 6 lige store dele, og fordel det rundt om grillspyd. Det er nemmest hvis farsen er godt kold, og du fugter dine hænder i koldt vand.
- Grill spydene ca. 4-6 minutter på hver side, eller til farsen er gennemstegt. Spydene kan let gå i stykker hvis de grilles direkte på grillristen, så pak i stedet et par mursten eller fliser ind i stanniol, og placer spydene herpå, så de ikke rører risten.
- Nu skal fladbrødene bages. Tag en lille håndfuld dej, og rul den ud på et meldrysset bord. Tykkelsen skal være ca. 2 mm. Brødene grilles på grillristen (alternativt på en tør pande). De skal ikke have meget mere end 30-45 sekunder på hver side, og skal gerne boble lidt op når de bages.
- Nu er der kun tilbage at fylde fladbrødene, vi synes det smager fantastisk med en lækker salat af agurk, tomat og løg med lidt balsamico på, og en god tzatziki. Men det er kun fantasien der sætter grænserne for hvad man kan fylde i.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Tilberedning på grillen
Farsen er nemmest at forme rundt om spydene, når den er godt kold, og du fugter hænderne i koldt vand. Grilles spydene direkte på risten, går de nemt i stykker. Pak i stedet et par mursten eller fliser ind i stanniol og placer spydene herpå, så de hviler over varmen uden at røre risten. Grill ca. 4–6 minutter på hver side, til farsen er gennemstegt.Fladbrødene
Rul dejen ud i ca. 2 mm tykkelse på et meldrysset bord. Brødene bages på grillristen eller en tør varm pande – de skal kun have 30–45 sekunder på hver side og gerne boble lidt op undervejs. Du kan bruge halvt ølandshvedemel og halvt almindeligt hvedemel for ekstra smag og karakter.Serveringsforslag
- Salat af agurk, tomat og løg med lidt balsamico
- Tzatziki eller Raita – Indisk yoghurtdip som dressing.





Simpelthen så gode og nemme at lave, de skal laves igen….
Hej Karin.
Mange tak 🙂 Vi spiser dem ret tit selv herhjemme, så varierer vi fyldet lidt fra gang til gang for at det ikke altid bliver det samme.
God sommer herfra!
Mvh
Rasmus og Tina – Mad For Madelskere