Varm leverpostej med bacon og champignon er en klassiker på det danske frokostbord.
Det er noget vi serverer til både påskefrokost og julefrokost, men også når vi bare skal hygge lidt ekstra.
Det er vigtigt med sprød bacon og så skal svampene smørristes, sådan laver man den lækreste lune leverpostej, synes vi.
Prøv også: Hjemmelavet karrysalat

Mere gæstemad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Hvis du bruger en ubagt, frossen leverpostej skal den tilberedes i vandbad i ovnen.
- Kom leverpostejen med bakken i et ildfast fad, og hæld cirka 2 cm vand i bunden af fadet. Sæt den i ovnen, og tilbered den efter anvisningen på pakken. Lad den trække minimum 10 minutter efter den er bagt inden den skal serveres.400 g leverpostej
- Hvis du bruger en leverpostej der allerede er færdigbagt, kan du nøjes med at lune den.
- Løsn leverpostejen fra formen med en kniv, og vend den på hovedet ud i et ildfast fad. Sæt den i ovnen ved 200 grader varmluft i 10-15 minutter.
- Mens din leverpostej trækker eller lunes, kan du forberede bacon og champignonger.
- Skær champignonerne i tern eller skiver. Smelt smørret i en gryde, og tilsæt champignonerne. Lad dem stege ved middel varme i cirka 10 minutter, og krydder dem med salt og peber.20 g smør, 200 g champignon, Salt, Peber
- Kom baconskiverne på en tør pande og steg dem med middel varme til de er gyldne og let sprøde. Læg dem på et stykke køkkenrulle efterfølgende.250 g bacon
- Hvis du har bagt en leverpostej, så kan den vendes ud på et fad efter at have trukket minimum 10 minutter.
- Anret de stegte champignoner og den sprøde bacon ovenpå leverpostejen, og server straks.




