Lun leverpostej er et must til påskefrokost og julefrokosten, og den skal selvfølgelig serveres med sprød bacon og ristede svampe. Du kan bruge en ubagt, frossen leverpostej som du bager, eller du kan lune en færdigbagt leverpostej.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Samlet tid 25 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
400gleverpostej
250gbacon
20gsmør
200gchampignon
Salt
Peber
Sådan gør du
Tilberedning af frossen, ubagt leverpostej
Hvis du bruger en ubagt, frossen leverpostej skal den tilberedes i vandbad i ovnen.
Kom leverpostejen med bakken i et ildfast fad, og hæld cirka 2 cm vand i bunden af fadet. Sæt den i ovnen, og tilbered den efter anvisningen på pakken. Lad den trække minimum 10 minutter efter den er bagt inden den skal serveres.
400 g leverpostej
Luning af færdigbagt leverpostej
Hvis du bruger en leverpostej der allerede er færdigbagt, kan du nøjes med at lune den.
Løsn leverpostejen fra formen med en kniv, og vend den på hovedet ud i et ildfast fad. Sæt den i ovnen ved 200 grader varmluft i 10-15 minutter.
Tilbehør
Mens din leverpostej trækker eller lunes, kan du forberede bacon og champignonger.
Skær champignonerne i tern eller skiver. Smelt smørret i en gryde, og tilsæt champignonerne. Lad dem stege ved middel varme i cirka 10 minutter, og krydder dem med salt og peber.
20 g smør, 200 g champignon, Salt, Peber
Kom baconskiverne på en tør pande og steg dem med middel varme til de er gyldne og let sprøde. Læg dem på et stykke køkkenrulle efterfølgende.
250 g bacon
Anretning
Hvis du har bagt en leverpostej, så kan den vendes ud på et fad efter at have trukket minimum 10 minutter.
Anret de stegte champignoner og den sprøde bacon ovenpå leverpostejen, og server straks.
Noter
Ingrediensnoter
Leverpostej - Der er to veje du kan gå. Enten kan du vælge at købe en færdigbagt leverpostej og lune den, ellers kan du købe en frossen ubagt leverpostej og selv bage den. Vi kan bedst lide at købe en ubagte og selv bage dem, men begge dele kan fungere.Bacon - Vi bruger bacon i skiver, det synes vi er lækrest.Champignon - Du skal bruge friske champignon. Det kan være de almindelig hvide champignoner eller de brune. Nogle vil helst bruge champignon i skiver fra glas. Det kan du også godt gøre hvis du helst vil det. I så fald skal du lave champignonerne dryppe godt af i en si inden de skal bruges.
Serveringsforslag
Server den varme leverpostej til frokost sammen med et godt rugbrød. Den kan ikke undværes til årets påskefrokost og til julefrokosten, men den er også skøn på en helt almindelig søndag.