Nem, lækker og fyldig tacosuppe med masser af smag. Hvis du leder en opskrift på en nem og velsmagende suppe der går rent ind hos børn og voksne, så er der her du skal starte.
Bare fordi at tiden ikke lige er til at bruge flere timer på maden, så behøver den altså ikke være kedelig, hverken af udseende eller smag. Og når man tager noget som tacos/nachos og forener smage og konsistenser i en suppe, så kan det kun blive godt!
Og det var lige hvad det blev da Moster Birte introducerede os for denne suppe. Det var lige noget der fangede både børnene og os voksne! Det her er vores version af moster Birtes Tacosuppe, og I skal ikke snyde jer selv for at prøve den, den smager rigtig godt!

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Varm olien op i en stor gryde.2 spsk olivenolie, 1 løg
- Tilsæt det hakkede løg, og svits det ved middelvarme til løgene bliver klare. Tilsæt det hakkede oksekød samt finthakket hvidløg. Svits det til kødet er brunet af.400 g hakket oksekød, 3 fed hvidløg
- Når kødet er brunet af, tilsættes tacokrydderiet samt det søde chilipulver, svits det sammen med kødet i et minuts tid.70 g tacokrydderi, 1 tsk sød chillipulver
- Tilsæt vand, bouillonterninger, hakkede tomater, afdryppede majs, salt, sukker samt peber efter smag.1 l vand, 2 oksebouillonterninger, 2 ds hakkede tomater, 1 ds majs, 1 ½ tsk salt, Peber, 2 tsk sukker
- Bring suppen i kog, og skru ned for varmen så det simrer. Kom låg på gryden og lad suppen koge i ca. 30 minutter.
- Mens suppen koger, forberedes tilbehøret.
- Skær løg, peberfrugt og avocado i fine tern. Hak korianderen fint, og skær lime i både.1 løg, 1 rød peberfrugt, 1 avocado, 3 spsk frisk koriander, 1 lime
- Når suppen er færdig, serveres den med tortillachips, grøntsagerne, creme fraiche og cheddar, som man selv kan komme i sin suppe ved bordet.1 pose tortillachips, 2 dl creme fraiche, 150 g revet cheddarost




