Spaghetti med kødboller i tomatsovs er bare en klassiker! Det handler om smag, så gode råvarer er et must. Jeg har prøvet et hav af opskrifter på italienske kødboller, men den her kombination er en vinder i vores lille familie.
Herhjemme er spaghetti med italienske kødboller en af børnenes livretter. Det er den ret de vælger igen og igen når vi spørger dem hvad de vil have til aftensmad.
De fleste af os forbinder nok spaghetti meatballs med Disney-klassikeren, og ser det som Lady og vagabonden mad.
Heldigvis er det ikke så svært at lave, og man skal faktisk ikke bruge ret mange ingredienser for at få en rigtig lækker portion spaghetti med kødboller.

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Riv parmesanen til kødbollerne fint, og hak persillen fint.1 dl Parmesan, 1 dl persille
- Bland alle ingredienser til farsen, inklusiv den forberedte parmesan og persille, i en skål og rør det grundigt sammen.500 g Hakket oksekød, 1 Æg, 1 dl rasp, 1 ½ tsk salt, Peber
- Imens kommes ingredienserne til saucen i en gryde og bringes i kog, skru ned for varmen og lad det simre under låg.2 ds Hakkede tomater, 2 dl rødvin, 1 dl Olivenolie, 1 spsk Sukker, 1 fed Hvidløg, Salt, Peber
- Form nu kødboller af farsen i en passende størrelse og vend dem i mel. Steg kødbollerne på en pande i olivenolie, vend dem hele tiden, så de bliver brunet på alle sider.2 dl Hvedemel, 2 spsk Olivenolie
- Når kødbollerne er brunet af, kommes de i saucen og simrer med en halv times tid, eller til de skal serveres. De kan sagtens stå længere tid og simre i saucen. Melet som kødbollerne er vendt i, gør at saucen bliver jævnet lidt.
- Kog spaghettien efter anvisningen på posen mens kødbollerne simrer i saucen.400 g spaghetti
- Kødbollerne i tomatsovs serveres med spaghetti og friskrevet parmesan.Parmesan
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Hakket oksekød – Vi synes at italienske meatballs skal laves med oksekød. Det giver faste og saftige kødboller.Parmesan – Eller grana padano, giver en skøn smag. Hakkede tomater – Fra dåse. Det er nemt og danner basen for sovsen. Rødvin – Giver en god og fyldig bund til saucen. Vælg gerne en god rødvin, det kan smages.
Tilsmagning
Sørg for at krydder farsen godt, og steg evt. en prøve-kødbolle for at smage om den behøver mere salt og peber efter din smag.Serveringsforslag
- Spis med friskkogt spaghetti, masser af friskrevet parmesanost og et drys persille.
- Server evt. med et godt brød – Prøv vores hvidløgsbrød med ost




