Rullesteg

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Klassisk dansk rullesteg med kød der er mørt som smør, fyldt med svesker, æble og timian, det er bare guf! Sovsen er et kapitel for sig selv, og serveret med kartofler, asier og lidt tyttebærsyltetøj udgør det et kongemåltid!

Vi har valgt at lave vores rullesteg af nakkefilet i vores opskrift, da det er en forholdsvist billig udskæring, og samtidig er den lækker og kødfuld og ikke så fed.

Der er selvfølgelig lidt arbejde forbundet med at lave retten helt fra bunden, her er det mest det at binde stegen jeg tænker på. Men når man har prøvet at binde en steg et par gang, så er det altså slet ikke så slemt.

rullesteg med svesker og æbler serveret med sovs og kartofler.

Mere gæstemad

Opskrift

Rullesteg

5 fra 3 stemmer
Lækker, saftig og smør mør hjemmelavet steg fyldt med svesker, æbler og timian. Det er opskriften på et kongemåltid. Der er lidt arbejde i at lave den fra bunden, men det er det hel værd. Server med kogte kartofler, den gode sovs og lidt surt.
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 2 timer 30 minutter
Hviletid 15 minutter
Samlet tid 3 timer 5 minutter
Antal8 personer

Ingredienser
 

Rullesteg
  • 2,3 kg nakkefilet
  • 200 g svesker
  • 1 æble
  • 1 ½ tsk salt
  • 1 ½ tsk tørret timian
  • Peber
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk smør
I gryden
  • 2 gulerødder
  • 2 løg
  • Frisk persille
  • Frisk rosmarin
  • 1 ½ l vand
  • 1 ½ Svinebouillonterning
Sovs
  • 1 spsk ribsgele
  • 1 ½ spsk sovsekulør
  • 1 spsk rødvinseddike
  • 1 ½ dl piskefløde
  • 3 spsk hvedemel
  • 1 tsk sukker
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde
 

Forberedelse af stegen
  1. Nakkefileten pakkes ud pudses let for fedt.
    2,3 kg nakkefilet
    nakkefilet til rullesteg.
  2. Derefter skæres der i den ene side i mens stegen rulles, så man ender ud med et "slag" på et par centimeter i tykkelsen.
    nakkefilet skåret ud som et slag.
  3. Slaget krydres med salt og peber samt tørret timian. Sveskerne hakkes fint sammen med æblet der først skrælles og udkernes.
    200 g svesker, 1 ½ tsk salt, 1 ½ tsk tørret timian, Peber, 1 æble
    slag af nakkefilet med svesker, æbler og timian.
  4. Fordel æble og sveske i et jævnt lag over slaget. Det rulles derefter stramt op, så samlingen ender med at vende lige ned.
  5. Nu skal rullestegen bindes på samme måde som en rullepølse.
    – Først laves en binding på langs af stegen. Derefter starter man i den ene ende, læg bindingerne med ca. 1 centimeters mellemrum, og sørg for at stramme dem godt op.
    – Når man når til den anden ende af stegen, laves et par selvstrammende bindinger, eller et par knuder så det ikke går op under tilberedningen.
    binding af rullesteg.
  6. Nu kan stegen stilles på køl til den skal tilberedes. Man kan også her fryse den ned til senere brug.
Tilberedning af steg
  1. På en pande eller i en stor gryde varmes olivenolie samt smør op til høj varme, brun nu rullestegen af på alle sider. Når stegen er brunet af på alle sider fortsættes tilberedningen i en gryde.
    2 spsk olivenolie, 2 spsk smør
    afbruning af rullesteg på pande.
  2. Kom stegen i en gryde. Tilsæt skiver af gulerod, løg delt i halve, du behøver ikke fjerne skallen. Kom rosmarin samt persille, vand og svinebouillon ved.
    2 gulerødder, 2 løg, Frisk persille, Frisk rosmarin, 1 ½ l vand, 1 ½ Svinebouillonterning
    rullesteg i gryde med væske og grøntsager samt urter.
  3. Nu skal der låg på gryden. Bring indholdet i kog, og skru derefter ned til middel varmen til det simrer. Tilbered nu rullestegen i ca. 2,5 timer eller til kernetemperauren er ca. 70 grader.
    færdigtilberedt rullesteg i gryde.
  4. Husk at vende stegen nogle gange i løbet af tilberedningen.
  5. Når tiden er gået og kernetemperaturen er nået, tages stegen op og placeres i et fad eller på et skærebræt. Her skal den trække utildækket i ca. 15 minutter.
Tilberedning af sovsen
  1. Væsken der er tilbage i gryden fra stegen hældes igennem en si og tilbage i gryden. Bring det i kog og tilsæt ribsgele, kulør samt rødvinseddike. Lad det koge nogle minutter.
    1 spsk ribsgele, 1 ½ spsk sovsekulør, 1 spsk rødvinseddike
  2. I en skål piskes melet ud i fløden og tilsættes herefter til væsken i gryden i mens der piskes, så der ikke kommer klumper. Tilsæt sukker og smag sovsen til med salt, peber og eventuelt mere ribsgele efter smag.
    1 ½ dl piskefløde, 3 spsk hvedemel, 1 tsk sukker, Salt, Peber
  3. Hvis man ønsker en tykkere sovs, kan den jævnes yderligere med 2 spsk. maizena rørt op i 2-3 spsk. vand. Det piskes i sovsen til den ønskede konsistens er nået.
Servering
  1. Stegen serveres skåret i skiver sammen med kogte kartofler, sovs og asier.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 561kcalKulhydrater: 29gProtein: 66gFedt: 19gMættet fedt: 8gFlerumættet fedt: 2gEnkeltumættet fedt: 7gTransfedt: 1gKolesterol: 207mgNatrium: 407mgKalium: 1410mgFibre: 4gSukker: 16gA-vitamin: 3051IUC-vitamin: 5mgCalcium: 63mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Nakkefilet – Jeg har brugt en nakkefilet som udgangspunkt for selve stegen. Jeg synes at nakkefilet har en god smag og fedtfordeling i kødet, samtidig er det en forholdsvis billig udskæring. Normalt bliver en rullesteg lavet at af samme slag som man bruger til rullepølse, men jeg synes nu altså at nakkefileten giver en bedre steg i sidste ende. Du skal finde en stor god nakkefilet, den jeg har brugt her i opskriften vejede 2,3 kg. Der er også mad til mange mennesker eller flere dage.
Rullesteg kan også laves af bov eller et slag.
Svesker – Sveskerne hænger unægteligt sammen med rullesteg. De bidrager med en lækker sødme til stegen og saucen.
Æble – Jeg har bare brugt et almindeligt æble, hakket fint. Æble og gris kan noget sammen.
Timian – I opskriften har jeg valgt at bruge tørret timian. Timian er en fantastisk lækker krydderurt, der går rigtigt sammen med svinekød.

Binding

Jeg binder den på samme måde som jeg ville binde en rullepølse, og det findes der rigtig mange videoer om på nettet, fx denne. Du kan sagtens øve dig i at binde i forvejen, jeg har øvet mig på et helt franskbrød, bare for at blive lidt fortrolig med metoden.

Servering

Server stegen sammen med den gode sovs, kogte kartofler, lidt tyttebærsyltetøj og asier.

Forberedelse

Forbered gerne stegen dagen før. Fyld og bind stegen dagen før, og lad den trække i køleskabet til næste dag. Så skal du ikke bruge så meget tid i køkkenet, og det værste er overstået.

Rester

Resterne kan gemmes på køl et par dage og genopvarmes ved servering. Du kan også fryse både stegen og sovsen ned til senere.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.