Rosenkål i airfryer

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Vi elsker rosenkål herhjemme, og vores nye favorit er at lave rosenkål i airfryer. De bliver bare lækre, og de yderste blade lidt sprøde mens der stadig er bid i dem inden i. Mums.. Læs med her og se hvordan du gør!

Vi elsker rosenkål, og tit ender det med at vi “bare” koger dem og sætter dem på bordet. Sådan kan vi nu også godt lide at spise dem, men det er godt med lidt variation.

Så vi har selvfølgelig også eksperimenteret med at lave dem i vores airfryer. I airfryeren bliver de lige lidt ekstra. De yderste blade bliver lidt sprøde og mørke, og får bare en skøn smag. Inden i er de stadig saftige og lækre, og har den gode rosenkålssmag.

rosenkål i airfryer serveret i en hvid skål.

Mere airfryermad

Opskrift

Rosenkål i airfryer

5 fra 2 stemmer
Nemme og lækre rosenkål, der får en helt fantastisk smag efter en tur i airfryeren. De er lækre som tilbehør til aftensmaden, både til kød, fisk eller kylling.
Forb. tid 3 minutter
Tilb. tid 12 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 400 g rosenkål
  • 1 spsk olie, på spray
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde
 

  1. Vask rosenkålene godt, fjern eventuelt det nederste af stokken og de yderste blade, og del dem i halve.
    400 g rosenkål
  2. Kom rosenkålene ovenpå risten i kurven til din airfryer, og spray dem med olie og krydder med salt og peber. Ryst kurven, så olie og salt og peber bliver fordel.
    1 spsk olie, Salt, Peber
    rå rosenkål i airfryer kurv klar til at komme i airfryeren.
  3. Sæt kurven i maskinen og kør på "Airfry"-programmet ved 190 grader i 12-15 minutter. Ryst kurven et par gange undervejs, og hold øje med hvornår du synes de har fået nok farve.
    airfryerkurv med færdigstegte rosenkål.
  4. Server dine varme rosenkål som tilbehør til aftensmaden.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 74kcalKulhydrater: 9gProtein: 3gFedt: 4gMættet fedt: 0.3gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 2gTransfedt: 0.01gNatrium: 73mgKalium: 389mgFibre: 4gSukker: 2gA-vitamin: 754IUC-vitamin: 85mgCalcium: 42mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Rosenkål – Vi har brugt friske rosenkål fra supermarkedet. Jeg vil tro du også godt kan bruge frosne rosenkål, men jeg har faktisk ikke prøvet det. Rosenkålene renses og skæres i halve, og så er de klar.

Ekstra krydring

Vi har her bare brugt salt og peber. Du kan eventuelt give dem lidt paprika, timian eller dit farvoritkrydderi.

Serveringsforslag

Server til aftensmaden som lækkert grønt tilbehør til både kød, kylling eller fisk.

Airfryer

Disse rosenkål er lavet i vores Cosori Dualblaze airfryer, bruger du en anden maskine, skal tilberedningstiden muligvis tilpasses.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.