Rejecocktail med Thousand Island dressing er en af de helt klassiske forretter som vi vender tilbage til igen og igen. Fordi det bare smager SÅ godt! Derudover er det jo simpelt at lave, og en skøn forret til nytårsaften. Læs med her og få vores opskrift inkl. opskriften på den bedste dressing til rejecocktail.
Nem portionsanrettet forret
Lige for tiden er det jo næsten obligatorisk med portionsanrettet mad hvis man får gæster, men det er altså generelt bare en nem og smart måde at servere en forret på.
Du kan forberede det hele i forvejen, og enten samle rejecocktailsene i glassene og stille dem på køl, eller du kan samle dem lige inden servering. Alt du mere behøver er et godt flute og lidt smør, og så har du en formidabel forret.
Mere gæstemad
Hvordan laver man rejecocktail og dressing?
Rejecocktail er ingen videnskab i sig selv. Vi kan godt lide at holde den helt simpel, men hvis du gerne vil have mere grønt i, kan du vælge agurk, tomater eller blancherede asparges og komme det i sammen med salaten.
Til vores rejecocktail skal du bruge:
- Sprød grøn salat
- Rejer
- Caviar
- Dild
- Citron
- Thousand Island Dressing, opskriften finder du længere nede på siden her.
Start med at røre dressingen sammen, hvis du vil tage en smutvej, kan den også købes færdig. Herefter samles rejecocktails’ene i glas med salat nederst, dressing oven på, så rejer og de pyntes med caviar, dild og citronskiver.
Den fulde opskrift inkl. opskriften på dressingen finder du længere nede på siden her.
Flere ideer til forretter med fisk: Tunroulade eller Lækker skaldyrssalat
Opskrift på klassisk rejecocktail med dressing
Her får du vores opskrift på en klassisk rejecocktail i glas med hjemmelavet Thousand Island dressing. Det er en simpel og nem forret, der bare altid smager rigtig godt. Det er en forret du nemt kan lave i forvejen, både til flere gæster og din egen familie.
Rejecocktail
Ingredienser
Thousand Island Dressing:
- 2 dl mayonnaise
- 1 spsk ketchup
- ½ tsk shiraca sauce
- 1 tsk sød sennep
- 1 spsk citronsaft
- ½ tsk sød paprika
- 1 spsk syltet agurk , fint hakket
- 1 spsk skalotteløg , fint hakket
- 1 tsk peberod , fint hakket
- ¼ fed hvidløg , revet fint
- 2 dråber tabasco , kan udelades
- 1 knsp cayennepeber , kan udelades
- Salt , efter smag
- Peber, efter smag
Rejecocktail:
- 100 g salat
- 250 g rejer
- 4 spsk stenbiderrogn, sort eller rød
- ½ stk citron, i halve skiver
- frisk dild
Sådan gør du
Thousand Island dressing:
- Rør alle ingredienserne sammen i en skål og smag til med salt og peber. Stil dressingen på køl til forretten skal anrettes og serveres.
Samling:
- Vask salaten og bræk den i mindre stykker. Anret den i glassene.
- Kom et par spiseskefulde dressing oven på salaten.
- Anret rejerne oven på dressingen.
- Pynt forretterne med stenbiderrogn, dild og halve skiver af citron.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter: