Madformadelskere / Søde sager / Dessert / Panna cotta med kirsebær

Panna cotta med kirsebær

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Panna cotta er en nem og lækker dessert, som altid er et hit hos både børn og voksne. Panna cotta med kirsebær er en perfekt jule- eller nytårsdessert, og den kan nemt forberedes i forvejen.

Derudover er det en forholdsvis billig dessert til mange mennesker, og du skal bruge få ingredienser. Hvis du har nogle fine glas, kan sådan en enkel dessert nemt se ud af meget, og du vil med garanti imponere gæster og familie med denne panna cotta.

Panna cotta med kirsebær i glas som juledessert.

Flere søde sager

Opskrift

Panna cotta med kirsebær

5 fra 3 stemmer
Cremet lækker italiensk dessert i glas med dessertkirsebær og kirsebærgele. Den er perfekt at servere som en alternativ juledessert eller her i vintermånederne.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Køleskab 3 timer
Samlet tid 3 timer 25 minutter
Antal6 personer

Ingredienser
 

Panna cotta
  • 3 blade husblas
  • 1/2 l piskefløde
  • 60 g sukker
  • 1 tsk vaniljepasta, eller kornene fra 1 vaniljestang
Kirsebærgele
  • 1 blad husblas
  • 370 g dessertkirsebær, i glas, bær + lagen

Fremgangsmåde
 

Panna cotta:
  1. Læg husblassen til panna cottaen i blød i koldt vand i 5-10 minutter.
    3 blade husblas
  2. Kog piskefløden op med vanilje og sukker. Lad den koge et par minutter.
    1/2 l piskefløde, 1 tsk vaniljepasta, 60 g sukker
  3. Tag gryden af varmen, og smelt husblassen i den varme fløde, rør godt rundt i mens.
  4. Fordel panna cottaen i 6 glas. Lad desserten køle lidt af, og sæt så glassene på køl i 2 timer så panna cottaen kan sætte sig inden geleen skal på.
Kirsebærgele:
  1. Læg husblas i blød i koldt vand i 5-10 minutter.
    1 blad husblas
  2. Si lagen fra dessertkirsebærene over i en skål, og mål 1,5 deciliter af til 6 desserter. Kom 2 spsk af lagen i en gryde, og varm den op. Når den er varm, tages den af blusset. Vrid husblassen for vand, og smelt den i den varme lage. Når husblassen er opløst tilsættes resten af den afmålte lage under omrøring.
    370 g dessertkirsebær
  3. Lad geleen køle lidt af inden du hælder den over de kolde panna cotta, ellers vil den smelte panna cottaen igen.
  4. Fordel dessertkirsebærene på toppen af panna cottaen, og fordel derefter geleen over kirsebærene. Sæt desserten på køl en times tid, så geleen kan sætte sig inden servering.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 422kcalKulhydrater: 35gProtein: 3gFedt: 31gMættet fedt: 19gKolesterol: 114mgNatrium: 44mgKalium: 88mgFibre: 1gSukker: 26gA-vitamin: 1225IUC-vitamin: 3mgCalcium: 61mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Piskefløde – Du skal bruge rigtig piskefløde til en god panna cotta. Det skal være 36% eller 38% piskefløde.
Vanilje – Vi bruger vaniljepasta, men du kan også bruge korn fra en vaniljestang eller vaniljepulver.
Dessertkirsebær – Et glas med både bær og lage. De kan fås i de fleste supermarkeder.

Forberedelse

Du kan fint lave desserten klar dagen før. Den har faktisk rigtig godt af at stå lidt længere tid i køleskabet, så den rigtig kan sætte sig. Dagen før eller om formiddagen hvis du skal servere den om aftenen vil være optimalt.

Serveringsforslag

  • Server som alternativ til den traditionelle Risalamande juleaften.
  • Server som en dejlig vinterdessert, som nemt kan laves i forvejen.
  • Server den smukke dessert i glas som nytårsdessert, du kan eventuelt pynte med lidt gulvstøv eller guldkugler på toppen for at gøre den lidt mere nytårsfestlig.
Alternativ til risalamande – Denne dessert kan sagtens serveres juleaften til dem der ikke spiser risalamande. Du kan faktisk også putte en mandel i en af glassene hvis I ikke vil undvære mandelgaven.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

2 kommentarer til “Panna cotta med kirsebær”

  1. 5 stars
    Elsker Panna Cotta, den er nem og kan trækkes i mange retning og tilpasses årstiden. En anden ting er anretningen, denne anretning i de fine glas er meget flot og elegant. Tak for inspiration

    Svar
    • Tusind tak, det er vi glade for at du synes. Dejligt du kan bruge inspirationen!

      Mvh Tina

      Svar
5 from 3 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.