Påske cookies

5

/5

30 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

30 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Påske betyder selvfølgelig masser af hygge med familien, og ikke mindst god mad og lækre påskekager. Her får du vores opskrift på nemme og lækre påske cookies, som hele familien vil elske.

påske cookies med påskeæg i bakke med påskepynt

Lækre småkager til påske

Vi elsker at bage en masse lækkerier her op til påske.

Påskekager, påskeboller og lækre påskedesserter.

I år har vi også lavet nogle lækre påske cookies. Det er sprøde småkager, som er lidt chewy i midten, og så er der selvfølgelig påskeæg indeni.

Vi har brugt hele små chokoladeæg, men hvis man gerne vil have chokoladen fordel lidt mere i småkagerne, kan man også vælge at hakke dem lidt. Her var det Ellen der stod for at bage småkagerne, så vi gik med hele påskeæg efter hendes ønske.

De her småkager er nemlig så nemme at børn kan bage dem. De skal måske lige have lidt hjælp med ovn osv, men der er ikke noget svært i opskriften.

fad med påske cookies med små chokolade påskeæg

Ingrediensnoter

Brun farin – Den brune farin giver den helt rigtige karamelliserede cookie-smag som vi elsker.

Smør – Jeg har brugt usaltet smør og tilsat lidt salt i dejen. Det giver en god balance og smag. Hvis du bruger saltet smør, kan du eventuelt komme lidt mindre salt i dejen.

Vanilje – Vi kommer lidt vaniljepasta i, for vaniljen giver en god smag. Du kan også bruge korn fra en vaniljestang, eller erstatte en spiseskefuld sukker med vaniljesukker hvis det lige er det du har i skabet derhjemme.

Påskeæg – Vi har brugt små påskeæg af mælkechokolade. Du kan også bruge andre chokoladeæg. Hvis de er større end dem vi bruger her, anbefaler jeg at du hakker dem for at få dem bedre fordel i din småkage.

Hvordan laver man påske cookies?

Det er super nemt at lave de her lækre småkager.

Først skal vi have lavet dejen. Det gør vi ved at piske blødt smør sammen med brun farin, sukker og vanilje. Bagefter pisker vi æg i, og tilsidst røres hvedemel blandet med natron, bagepulver og salt i dejen.

Når dejen er klar sættes den i klatter på en bageplade. Brug cirka 1 spsk dej pr cookie. Top dejklatterne med 3-4 påskeæg, og så skal de bare i ovnen og bages til de er gyldne og sprøde i kanten.

Lad de færdige cookies køle ned på en rist for at blive sprøde og server dem straks eller opbevar dem i en tætsluttende kagedåse.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

påske småkager med chokoladeæg

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man cookies?

Dine cookies kan opbevares i en kagedåse eller anden tætsluttende emballage. De kan dog hurtigt miste lidt af den sprødhed de har lige når de er bagt, men de smager stadig skønt.

Kan cookiedejen fryses?

Ja du kan gemme din dej på køl nogle sage eller komme den i fryseren.

Andre søde påskeopskrifter du måske vil synes om

påske cookies

Tips og tricks til opskriften

  • Brug hele små chokoladeæg eller hak æggene groft og vend dem i cookiedejen inden du sætter dejen på bagepladen.

Serveringsforslag

  • Server som en lækker snack for familien til en kop kaffe eller te.
  • Server som et sødt indslag til påskebrunch eller påskefrokost.

Elsker du også at hygge lidt ekstra om familien her i påsken?

Prøv også vores opskrift på denne lækre Påske walesstang med appelsin curd og påskeæg
bakke med påske cookies med farvede påskeæg
påske cookies med påskeæg

Opskrift på lækre cookies med påskeæg

Her får du vores opskrift på lækre cookies med små chokoladepåskeæg. Det er en nem opskrift, så du kan sagtens tage ungerne med i køkkenet.

Vi håber meget at I får lyst til at prøve opskriften og bage de lækre småkager sammen. Det er nemlig både god kvalitettid og virkelig lærerigt for børnene at være med i køkkenet.

påske cookies med påskeæg i bakke med påskepynt
5 fra 2 stemmer

Påske cookies

Opskrift på påske cookies
Lækre småkager med påskeæg, som er sprøde i kanten og lækre chewy i midten. De er nemme at lave, og børnene kan sagtens være med i køkkenet. Brug hele små påskeæg som her, eller hak dem groft og kom dem i dejen.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Kage
Køkken Amerikansk
Antal 18 stk
Kalorier 204 kcal

Ingredienser

  • 150 g smør, blødt
  • 135 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 1 tsk vaniljepasta
  • 1 æg
  • 180 g hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 200 g påskeæg, i chokolade

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovn.
  • Pisk smør godt sammen med sukker, brun farin og vaniljepasta. Tilsæt herefter ægget og pisk godt.
    150 g smør, 135 g sukker, 100 g brun farin, 1 tsk vaniljepasta, 1 æg
  • Bland hvedemel, natron, bagepulver og salt sammen i en skål, og rør det herefter i dejen.
    180 g hvedemel, 1 tsk natron, 1 tsk bagepulver, ½ tsk salt
  • Form dejen til kugler/klatter (ca 1 spsk. dej pr cookie), og sæt dem på en bageplade med god plads i mellem. Jeg kan lige have 9 på hver plade. De flyder meget ud når de bliver bagt.
  • Sæt 3-4 små påskeæg i hver dejklat, som på billedet her.
    200 g påskeæg
    dej til påske cookies med små påskeæg
  • Bag dine cookies midt i ovnen i 13-15 minutter. De skal være gyldne i kanten men stadig bløde. Tag pladen ud og lad dem køle lidt af på pladen, så vil de blive sprøde.
  • Når de er kølet lidt ned på bagepladen, kan de flyttes til en rist hvor de kan køle helt ned inden de spises eller kommes i en kagedåse.

Noter

Chokoladeæg

Hvis du kan finde hele små chokoladeæg kan du fint bruge dem hele. Dem vi har brugt er af mælkechokolade. Du kan også hakke chokoladeæggene og komme dem i dejen inden du sætter dejen på bagepladen. På den måde vil de være lidt sværere at se det er påskeæg, men chokoladen vil være lidt mere jævnt fordelt i småkagen. Så det er lidt en smags sag hvilken variant du vælger.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1cookieKalorier: 204kcalKulhydrater: 27gProtein: 2gFedt: 10gMættet fedt: 6gFlerumættet fedt: 0.3gEnkeltumættet fedt: 2gTransfedt: 0.3gKolesterol: 20mgNatrium: 117mgKalium: 20mgFibre: 0.3gSukker: 19gA-vitamin: 237IUC-vitamin: 0.3mgCalcium: 46mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.