kompot
Her får du alle vores opskrifter på lækker frugt- og bærkompot. Det er både nemt og lækkert med hjemmelavet kompot, og det er perfekt til morgenmaden, både hvis du spiser skyr eller yoghurt eller på brød.
Opskrifter på hjemmelavet kompot
Hjemmelavet kompot
Spiser du skyr eller yoghurt til morgenmad, så er der næsten ikke noget bedre end en lækker frugt- eller bærkompot på toppen som lidt sødt og friskt topping.
Det kan være en lækker æblekompot med lidt kanel i om efteråret eller en kompot af jordbær eller andre bær om sommeren. Det er faktisk kun fantasien der sætter grænsen.
Kompot til desserter eller kager
Kompotter kan også bruges i desserter eller kager. Det kan være en lækker gammeldags rabarberkage af rabarberkompot, eller det kan være du kommer en frisk bærkompot ovenpå en panne cotta eller en fromage.
Ofte stillede spørgsmål
Kompot og syltetøj består begge af frugt eller bær. Men kompot laves med mindre sukker, og kan altså ikke holde sig så længe som syltetøj kan, da man her konserverer til vinteren. Kompot kan laves af alle slags frugt og bær lige som syltetøj, men skal altså spises i dagene efter man har lavet det.