Madformadelskere / Morgenmad / Morgenmadssmoothies

Morgenmadssmoothies

Her finder du alle vores opskrifter på morgenmadssmoothies. Smoothies til morgenmad er oplagt hvis du gerne vil have et let og sundt morgenmåltid, som kan drikkes hjemme eller tages med på farten. Vores smoothies er lavet på masser af frugt og grønt, og det er noget både børn og voksne nyder at få serveret herhjemme.

Kan smoothies være morgenmad?

Herhjemme kan smoothies fint være morgenmad. Og det gælder sådan set både for børn og voksne.

De dage hvor børnene skal tidligt op og med bussen i skole, så er smoothies faktisk tit vores redning. Specielt Ellen er ikke glad for det helt store morgenmåltid så tidligt og morgenen, men en god mættende smoothie kan hun altid få ned.

Jeg vælger gerne at komme for eksempel avocado i hendes morgensmoothie, da det giver gode fedtstoffer og mere mæthed frem for kun at bruge frugt. Men nogle dage får hun altså også bare en smoothie med banan og jordbær. Så kan man lige snige en skefuld havregryn i blenderen for at give lidt ekstra mæthed.

Smoothies kan altså være en rigtig god start på dagen, men man skal selvfølgelig se på det store billede, og sikre at både børn og voksne spiser sundt og varieret resten af dagen også.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man lave smoothies dagen før?

Ja du kan fint blende din smoothie aftenen inden den skal drikkes. Kom den i en flaske med låg, og omryst den inden den skal serveres. Smoothies skal opbevares i køleskabet.

Kan jeg gøre min morgenmadssmoothie mere mættende?

Du kan tilsætte en skefuld havregryn til din smoothie for at få ekstra fibre og dermed ekstra mæthed. Du kan også tilsætte en skefuld god olie eller hørfrø for at få nogle gode fedtstoffer i smoothien.


Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.