Hvem elsker ikke søde små marengskys eller kyskager? De er så nemme at lave, og kan spises som de er, som en del af en dessert eller som pynt på kager.
Marengs består af æggehvider og sukker, så opskriften her er virkelig nem. Hvis du har æggehvider i overskud er maregns altid en god ide.
Det er altid sjovt at lave marengs med ungerne. Herhjemme er de helt vilde med at få en sprøjtepose i hånden og sprøjte de små toppe ud. Det kan være helt meditativt at sidde og lave små toppe. Det er et sjovt lille projekt, som hele familien kan være med til, og så er det jo en bonus at de kan spises bagefter.

Flere søde sager
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 100 grader varmluft.
- Pisk æggehviderne helt stive på en røremaskine eller med håndmixer. Du skal kunne vende skålen på hovedet uden at æggehviderne falder ud, før du tilsætter sukkeret.3 æggehvider
- Tilsæt sukkeret en skefuld af gangen mens du stadig pisker. Når alt sukkeret er tilsat, skal du fortsætte med at piske 5-10 minutter indtil marengsmassen er helt jævn, sej og glat.150 g sukker
- Kom din marengsmasse på en sprøjtepose eventuelt med en stjernetyl.
- Sprøjt små marengskys ud på bageplader beklædt med bagepapir. De skal være cirka 2-3 cm i diameter, eller den størrelse du skal bruge.
- Sæt pladerne i ovnen ved 100 grader varmluft, og lad marengene tørre i cirka 1 time. Tjek om de slipper bagepapiret, så er de færdige.
- Sluk for ovnen, og lad gerne dine marengs stå i ovnen mens den køler af.
- Når kyskagerne er helt kølet af, kan de opbevares i tætsluttende glas eller lufttætte kagedåser. Her kan de holde i flere måneder.